Som kursist på Søværnets Taktikkursus vil taktik inkl. opgaver beskrevet i det følgende være gennemgående emner i undervisningen. For officerer fokuseres der i undervisningen på planlægning, ledelse og gennemførelse af taktikken, hvorimod befalingsmænd og menige uddannes i at assistere hertil via betjenings- og proceduremæssige opgaver.

Taktik omfatter indsættelse af militære styrker til løsning af en opgave eller udkæmpelse af et slag imod en modstander. For en flåde løses opgaverne og kampen til søs, men en flåde kan også levere et angreb imod land i form af f.eks. missilangreb, angreb med fly fra hangarskibe eller indsættelse af amfibiestyrker. En flåde kan indgå med opgaveløsning i krig, krise og fredstid.

Tre hovedkrigsførelsesområder

I krig kan kamphandlingerne bestå i at opnå kontrollen med et specifikt havområde inden for en given tidsperiode, hvilket betegnes som opnåelse af lokalt søherredømme. Modsat kan kamphandlingerne også bestå i at forhindre en modstander i at opnå et lokalt søherredømme, hvilket betegnes som bestridelse af et søherredømme. Maritim taktik er funderet omkring tre hovedkrigsførelsesområder, der omfatter luftforsvarskrigsførelse (Anti-Air Warfare (AAW)), overfladekrigsførelse (Anti-SUrface Warfare (ASUW)) og anti-ubådskrigsførelse (Anti-Submarine Warfare (ASW)).

AAW
er luftforsvaret af en flådestyrke, som indeholder forskellige tiltag til bekæmpelse af en lufttrussel. Lufttruslen består af fly eller missiler, som f.eks. kan opfanges på radar og nedkæmpes med egne fly samt missil-, kanon- eller elektroniske systemer om bord på krigsskibene.

ASUW
er kampen imod modstanderens skibe, der opdages på radar eller visuelt og bekæmpes med f.eks. missiler, kanoner eller torpedoer.

ASW
består i at bekæmpe en modstanders ubåde. Ved hjælp af sonar har man mulighed for at opdage ubåden, der efterfølgende bekæmpes med torpedoer.

Øvrige
Foruden de tre hovedkrigsførelsesområder omfatter maritim taktik også elektronisk krigsførelse, minekrigsførelse, herunder minelægning og -rydning, ubådsoperationer og amfibieoperationer m.m. Endvidere skal logistik, efterretningstjeneste og kommunikation også fremhæves, som nødvendige opgaver til støtte for udførelsen af taktikken.

Krise

I krise kan maritime styrker løse opgaver som håndhævelse af en embargo, evakuering af mennesker, beskyttelse af den civile skibsfart samt bistå ved løsning af humanitære opgaver med mandskab, hospitalkapacitet og transportfaciliteter i form af skibe og helikoptere.

Fredstid

I fredstid trænes den maritime taktik via en omfattende øvelsesaktivitet, således maritime styrker kan udsendes i krig og krise med en høj grad af professionalisme. Desuden kan maritime styrker i fredstid også anvendes til farvandsovervågning og suverænitetshåndhævelse, hvor opgaver som søredning, fiskeriinspektion, beskyttelse af havmiljøet og samarbejde med politimyndigheder om bekæmpelse af kriminalitet til søs er nogle af opgaverne.