| Billede 1: L 16 HDMS ABSALON |
|
 |
Billedet er taget 25-08-2008 i Valetta, Malta som ABSALON anløb for at tage forsyninger ombord. ABSALON fungerede på dette togt som kommandoskib for Task Force 150 ud for Afikas Horn og var primært beskæftiget med piratbekæmpelse. Task Force 150 bestod desuden af enheder fra bl.a. Australien, Canada, USA, Pakistan, Storbritanien og Tyskland.
På Søværnets Operative Kommando´s hjemmeside kan man læse mere om deltagelsen i Task Force 150. Se under enhederne skriver (ABSALON) ABSALON 08
|
|
|
| Billede 2: A 553, HDMS THORBJØRN |
|
 |
Taget den 13-01-2010 på Flådestationen i Frederikshavn. Isbryderen THORBJØRN blev bygget i 1966 på Svendborg Værft til det daværende industriministerium og blev i 1996 overført til Søværnet. Til daglig ligger isbryderne i Frederikshavn med en mindre besætning til vedligehold. I tilfælde af en isvinter bemandes de af almindeligt Søværnspersonel fra andre enheder. |
|
|
| Billede 3: S 323, HDMS SÆLEN |
|
 |
SÆLEN indgik i den Danske flåde 10-10-1990. Tidligere havde u-båden gjort tjeneste i det Norske søværn under navnet (Uthaug). Billedet er taget den 16-06-2003 hvor SÆLEN er på vej i havn i Bahrain efter at have deltaget i operation IRAQI FREEDOM.
SÆLEN blev lastet på et såkaldt heavy-lift skib og derefter transporteret tilbage til Danmark. SÆLEN udgik af flådens tal den 21-12-2004 som den sidste u-båd i dansk tjeneste. |
|
|
| Billede 4: F 354, HDMS NIELS JUEL |
|
 |
Billedet viser NIELS JUEL efter levetidsforlængelse under gang med turbine i hjemlige danske farvande.
Et søsterskib til NIELS JUEL, korvetten OLFERT FISCHER deltog 1990 i operation DESERT STORM, der havde til formål at smide irakiske styrker ud af Kuwait.
Deltagelsen i denne operation markerede begyndelsen på Danmarks aktivistiske udenrigspolitik, en politisk linje der senere har medført deltagelse i en lang række operationer. NIELS JUEL og de to andre korvetter i klassen udgik af flådens tal i 2009 |
|
|
| Billede 5: P 562, HDMS VIBEN |
|
 |
VIBEN deltog i 2008 i BALTOPS, en årlig øvelse i østersøen med deltagelse fra 13 forskellige lande. VIBEN er et såkaldt standard-flex fartøj der kan skifte bevæbning og udrustning. På billedet er VIBEN udrustet med 76 mm Oto-Melare kanon, Sea Sparrov missilsystem, side-scan sonarsystemer og gummibåd.
Herudover kunne enhederne i FLYVEFISKEN-klassen medfører Harpoon-missiler, overvågningsudstyr, Minilægningsudstyr og meget andet.
VIBEN udgik af flådens tal 2010 |
|
|
| Billede 6: S 134, Lynx Helikopter |
|
 |
Søværnet har i flere omgange haft enheder deployeret til området omkring Afrikas Horn for at deltage i operationer vedr. piratbekæmpelse. I den forbindelse er det af vital betydning at have egne luftenheder med, således et større område kan overvåges og en evt. indgriben kan ske hurtigere.
S 134 ses her med 12,7 mm maskingevær monteret i sidedøren og udstyr til elektronisk efterretningsindhentning |
|
|
| Billede 7: Frømandskorpset |
|
 |
Som et vigtigt led i Søværnets evne til at kunne undersøge mistænkelige fartøjer og i sidste ende tage kampen op med bevæbnede modstandere i operationer vedr. piratbekæmpelse, bruger man i visse sitiuationer specialstyrker.
Søværnets specialstyrkeenhed kaldes Frømandskorpset og ses her under en øvelse ombord på en amerikansk krydser under HDMS ABSALON deltagelse i Task Force 151 i 2009 |
|
|
| Billede 8: Frømandskorpset |
|
 |
Se teksten til billede 7. HDMS ABSALON ses i baggrunden |
|
|
| Billede 9: L 16, HDMS ABSALON |
|
 |
I 2009 var ABSALON deployeret til farvandet omkring Afrikas Horn for at indgå i Task Force 151, en international flådestyrke, med fokus på piratbekæmpelse. ABSALON ses her i forgrunden med USS Vella Gulf, en amerikans krydser af Ticonderoga-klassen og USS Mahan, en amerikans destroyer af Arleigh Burke-klassen i baggrunden |
|
|
| Billede 10: F 357, HDMS THETIS |
|
 |
I 2009 var HDMS THETIS kommandoskib for NATO´s stående minerydningsstyrker. I den forbindelse anløb THETIS Hamilton på Barmuda.
Bermuda er en af de mest isoleret øgrupper i verden og har indtil 1995 huset en engelsk flådebase anlagt helt tilbage i 1700-tallet.
Øen er stadig engelsk og har været det siden skibet Sea Venture forliste tæt ved øen. 150 mand fra besætningen reddede sig i land og kommandøren Sir George Somers erklærede da øen en engelsk koloni. |
|
|
| Billede 11: F 357, HDMS THETIS |
|
 |
Se teksten til billede 10. THETIS forlader Hamilton |
|
|
| Billede 12: A 544, HDMS ALHOLM |
|
 |
HDMS ALHOLM og HDMS ERTHOLM er to fartøjer i HOLM-klassen. Disse to udgør i dag skoleskibs divisionen der står for uddannelse af kadetter. På fartøjerne får kommende officerer for første gang lejlighed til at stå for planlægning og udførelse af navigationen på et orlogsfartøj. 4 andre enheder i klassen bruges desuden som søopmålingsfartøjer og som minerydningsdroner. |
|
|
| Billede 13: Y 344, HDMS ARVAK |
|
 |
Nogle af de allermindste fartøjer i Søværnets tjeneste er bugserbådene ARVAK og ALSIN.
Hver flådestation har et af disse fartøjer til deres rådighed i forbindelse med bugseringsopgaver og flytning af standardcontainere. Hvert fartøj kan medtage en af disse standardcontainere på en særlig indrettet plads i agterskibet. Containerne benyttes i dag på THETIS-, ABSALON-, og IVAR HUITFELDT-klassen til våbensystemer etc.
|
|
|
| Billede 14: L 17, HDMS ESBERN SNARE |
|
 |
Det fleksible støtteskib ESBERN SNARE var i 2010 deployeret til Adenbugten, hvor det deltog i operationer vedr. piratbekæmpelse. På billedet ses det såkaldte specielle maritime indsatshold, forkortet SMI-holdet, i færd med at undersøge et mindre fartøj mens ESBERN SNARE holder sig på afstand, klar til at yde assistence |
|
|
| Billede 15: MSF 3. |
|
 |
MSF ( Mindre Standard Fartøj ) er en serie, beregnet til at operere ubemandet i et område der skal mineryddes.
Fartøjerne slæber en sonar efter sig, der ( Filmer ) havbunden. Er der objekter der kræver identifikation, sker dette vha. en fjernstyret undervandsdrone med kamera.
Såfremt der er tale om en mine eller lignende, lægges en 30 kilo, sprængladning ved objektet, der bringes til sprængning når undervandsdronen er tilbage ved moderskibet igen. |
|
|
| Billede 16: P 562, HDMS VIBEN |
|
 |
VIBEN ses her under DANEX øvelsen 2005 i færd med en såkaldt GUNEX. Heraffyres skibets 76 mm kanon mod et sømål der kan være op til 15 km. væk.
Kanonen er fremstillet i Italien af firmaet Oto-Melare og er i stand til at affyre op til 120 skud pr. minut mod såvel sømål som luftmål. På billedet kan man desuden se at VIBEN her er udrustet som kampenhed med bl.a. Sea Sparrow luftmålsmissiler og Harpoon sømålsmissiler. |
|
|
| Billede 17: F 356, HDMS PETER TORDENSKIOLD |
|
 |
Korvetten PETER TORDENSKIOLD ses her under forlægning under DANEX øvelsen 2005.
Korvetterne var gennem mange år de enheder der først og fremmest blev anvendt når Søværnet skulle deltage i internationale operationer og øvelser. De var i sin tid designet til primært at operere i Østersøen og var derfor ikke optimale i størrelse til operationer i større farvande.
Korvetten udgik af flådens tal i 2009 |
|
|
| Billede 18: F 356, HDMS PETER TORDENSKIOLD og F 357, HDMS THETIS |
|
 |
Se teksten til billede 17. HDMS THETIS ses i baggrunden |
|
|
| Billede 19: A 540, HDMS DANNEBROG |
|
 |
Flådens skib nr. 1 er kongeskibet DANNEBROG. Bygget i 1932 er det samtidig flådens ældste enhed. Hver sommer, med undtagen af årene 1940-1945, har det sejlet med den kongelige familie på deres mange togter, både i danske og udenlandske farvande. Skibet er delvist bemandet med værnepligtigt personel, der som de eneste i Søværnet forretter 9 måneders tjeneste. DANNEBROG ses her ud for Slipshavn på fyn. |
|
|
| Billede 20: Y 301, HDMS DREJØ |
|
 |
HDMS DREJØ var en orlogskutter af BARSØ-Klassen. På mange måder kan denne klasse betegnes som Søværnets arbejdsheste, i det de løste en meget bred vifte af arbejdsopgaver i deres levetid. Kutterne har sejlet med kadetter på togt, sejlet farvandsovervågning, haft kapacitet til at lægge miner, foretaget søredningsoperationer og meget andet. Enheder blev bygget i 1969 og gradvist udfaset i årene op til 2009 og erstattet af DIANA-klassen. |
|
|
| Billede 21: P 570, HDMS EJNAR MIKKELSEN |
|
 |
EJNAR MIKKELSEN er det ene af to nye inspektionsfartøjer bygget til at varetage Søværnets mangeartede opgaver på Grønland. Desuden er skibet stort nok til at fungere som kommandoskib for en mindre styrke i andre sammenhænge.
På billedet ses EJNAR MIKKELSEN på en af de allerførste ture i den grønlandske is i 2009. |
|
|
| Billede 22: P 570, HDMS EJNAR MIKKELSEN |
|
 |
Se teksten til billede 21. EJNAR MIKKELSEN har her monteret en 76 mm Oto-Melare kanon på fordækket. Denne indgår normalt ikke i skibets udrustning, men er her medbragt for at undergå vejrprøver og prøveskydninger ifm. EJNAR MIKKELSEN første togt på Grønlagt. |
|
|
| Billede 23: L 17, HDMS ESBERN SNARE |
|
 |
En gang om året er Søværnet engageret i forbindelse med Folketingets Sikkerhedsudvalgs tur rundt på Forsvarets tjenesteder.
Her får udvalgets medlemmer demonstreret kapaciteter of får på den måde et indblik i hvad Søværnet kan. Her ses ESBERN SNARE i 2006 i samarbejde med Søværnets Frømandskorps hvor der demonstreres hvorledes man kan ( fast-rope ) ned fra en helikopter og på den måde skaffe sig adgang til et skib der skal undersøges nærmere, |
|
|
| Billede 24: P 557, HDMS GLENTEN og P 552, HDMS HAVKATTEN |
|
 |
Billedet er taget i 2010 under den sidste fællessejlads for de fleste enheder i FLYVEFISKEN-klassen.
Klassen indgik i flådens tal i prioden 1989 - 2010, hvorefter kun to enheder blev bibeholdt, et som testplatform for ny elektronik, et andet som Søværnets nye dykkerskib. |
|
|
| Billede 25: P 557 HDMS GLENTEN og to andre enheder i FLYVEFISKEN-klassen |
|
 |
Se teksten til billede 24. |
|
|
| Billede 26: A 560, HDMS GUNNAR THORSEN og en enhed i MHV-90-klassen |
|
 |
GUNNAR THORSEN lægger her under en øvelse en olieflydespærring ud. Flydespærringen gør, at skibet i forbindelse med et olieudslip kan opsamle olie i overfladen og aflevere det i land til videre behandling. Søværnet har siden 1996 haft til opgave, at stå for forureningsbekæmpelse til søs. Til det brug findes desuden søsterskibet GUNNAR SEIDENFADEN og en række mindre fartøjer. Marinehjemmeværnet deltager ofte i denne type øvelser. |
|
|
| Billede 27: En af Frømandskorpsets RHIB |
|
 |
For at kunne bevæge sig med meget stor fart til søs, anvender Søværnets Frømandskorps de såkaldte RHIB ( Rigid Hull Inflatable Boat ) Disse RHIB har endog meget stor motorkraft til deres rådighed og anvendes bl.a. i forbindelse med operationer vedr. piratbekæmpelse, hvor de transporterer indsatshold fra Søværnets moderskib over til et evt. interessant fartøj. |
|
|
| Billede 28: A 561, HDMS GUNNAR SEIDENFADEN |
|
 |
Et af Søværnets to miljøskibe. Disse skibe har til formål, at kunne indgå i et miljøberedskab således en evt. olieforurening m.m. kan bekæmpes. Skibene blev bygget i begyndelsen af 1980érne til miljøministeriet, men blev i 1996 overført til Søværnet der idag har ansvaret for forureningsbekæmpelse til søs. |
|
|
| Billede 29: P 551 HDMS HAJEN |
|
 |
HAJEN var en enhed i FLYVEFISKEN-klassen bygget i 1990 på Danyard i Aalborg.
De ialt 14 enheder i denne klasse erstattede 22 ældre enheder af forskellige typer. FLYVEFISKEN-klassen udmærkede sig ved, at en samme grundenhed kunne udrustes til forskellige formål såsom farvandsovervågning, minestrygning, forureningsbekæmpelse etc.
HAJEN udgik af flådens tal i 2009 hvor den blev overført til Litauen |
|
|
| Billede 30: P 522, HDMS HAVFRUEN |
|
 |
HAVFRUEN er en enhed i DIANA-klassen, Søværnets afløsere for BARSØ-klassen.
Enhederne bliver i vidt omfang anvendt som uddannelsesplatforme og som farvandsovervågningsenheder. I forhold til deres forgængere, har de et langt større fartoverskud og hermed større aktionsradius i f.m. søredninger. DIANA-klassen består af ialt 6 enheder. HAVFRUEN ses her på Vejle Fjord på vej i havn |
|
|
| Billede 31: F 360, HDMS HVIDBJØRNEN, P 570 HDMS KNUS RASMUSSEN og A 541 HDMS BIRKHOLM |
|
 |
På billedet ses tre af de skibsklasser Søværnet idag anvender på Grønland. HVIDBJØRNEN som det største i baggrunden har kapacitet til at kunne operere i længere tid på østkysten. KNUD RASMUSSEN er typisk indsat på vestkysten. BIRKHOLM ses som det mindste fartøj i forgrunden. BIRKHOLM bliver anvendt som opmålingsfartøj på Grønland, hvor det indsamler data om vanddybder etc. til brug for udarbejdelsen af nye søkort.
|
|
|
| Billede 32: F 355, HDMS OLFERT FISCHER og F 356, HDMS PETER TORDENSKIOLD |
|
 |
På deres sidste sejlads øvede de to korvetter OLFERT FISCHER og PETER TORDENSKIOLD overførsel mellem skibene vha. "light jack stay" Denne metode anvendes til at overføre materiel, personel og meget andet mellem to skibe til søs. Efter sejladsen udgik de som de sidste af tidligere korvetter af flådens tal i 2009 |
|
|
| Billede 33: F 357, HDMS THETIS og P 554, MAKRELEN |
|
 |
THETIS var i 2009 kommandoskib for NATOés stående minerydningsstyrke.
Jævnligt holdes der møder skibene imellem og her er det praktisk at lade skibene gå på siden af hinanden for bedre at kunne overfører personel, materiel mm. På billedet ses endvidere HDMS MAKRELEN, HMS BROCKELSBY, FGS SULZBACH-ROSENBERG og HNLMS MAKKUM |
|
|
| Billede 34: P 549, HDMS WILLEMOES |
|
 |
WILLEMOES-klassen var blandt de hurtigste og sværets bevæbnede enheder Søværnet nogensinde har haft.
Med 3 stk. Rolls Royce gasturbiner kunne de forlægge med en fart på over 40 knob. De var desuden udrustet med en 76 mm Oto-Melara kanon, Harpoon sømålsmissiler, 53,3 cm torpedoer foruden andre mindre våbensystemer. WILLEMOES-klassen udgik af flåden tal i 2000. WILLEMOES kan idag opleves som museumsskib på Holmen i København |
|
|
| Billede 35: P 549, HDMS WILLEMOES |
|
 |
Se teksten til billede 34. WILLEMOES affyrer her et Harpoon øvelsesmissil ved Sjællands Odde i 1982 |
|
|
| Billede 36: P 506, HDMS FALKEN |
|
 |
Motortorpedobåden FALKEN havde en forholdsvis kort karriere i Søværnet. Hvor man normalt regner med at kunne bruge en enhed i omkring 30 år, fik FALKEN kun lov at sejle med orlogsflag i knap 16 år. Ialt blev der bygget 4 enheder i klassen, hvoraf USA betalte for to af dem. FALKENS skæbne kendes ikke præcist, men efter udfasning lå det sammen med en anden enhed i Københavns frihavn. Det videre forløb kendes ikke. |
|
|
| Billede 37: Forskellige danske ubåde |
|
 |
Ubådseskadren "genlader" i Rønne under torpedoskydningskonkurrencen i juni 1976.
4 Ubåde ses på billedet: S 327 HDMS SPÆKHUGGEREN, S 326 HDMS DELFINEN, S 320 HDMS NARHVALEN og S 328 HDMS TUMLEREN. I baggrunden i højre side ses depotskibet N 83 HDMS SJÆLLAND |
|
|
| Billede 38: S 320 NARHVALEN |
|
 |
NARHVALEN og en anden dansk ubåd, S 329, HDMS SPRINGEREN, bytter film ude midt i Skagerak i maj 1977 under øvelsen Bright Horizon. Toppen af periskobet kan ses i SSG cafeterie |
|
|
| Billede 39: Forskellige danske torpedomissilbåde |
|
 |
Danske torpedomissilbåde af WILLEMOES-klassen på siden af enten RIMFAXE eller SKINFAXE. Yderst ses P 549 HDMS WILLEMOES. En uident motortorpedobåd af SØLØVE-klassen lægger til.
RIMFAXE og SKINFAXE var oprindeligt bygget i 1945 til den amerikanske flåde som tankskibe til brug på flådestationer.
Skibene var bygget i sektioner inde midt i USA som blev fragtet til havne ved kysten hvor de blev samlet. Efter udfasning fra Søværnet sejlede begge skibe i mange år ud for Afrikas kyst ligeledes som tankskibe. |
|
|
| Billede 40: P 510, HDMS SØLØVEN |
|
 |
SØLØVEN-klassen er formentlig de hurtigste fartøjer der nogensinde har været i Søværnets tjeneste. Med sine 3 Rolls Royce gasturbiner, der ialt udviklede 12.750 bhk., kunne bådene nå en topfart på over 54 knob. En af bådene i klassen, HDMS SØBJØRNEN, kan idag opleves som museumsbåd på Aalborg Marinemuseum. |
|
|
| Billede 41: F 352, HDMS PEDER SKRAM |
|
 |
Fregatten PEDER SKRAM ses her under gang gang i 1975. I 1977-1979 blev skibet ombygget, således det kunne medføre Harpoon sømålsmissiler. Disse blev monteret på fordækket umiddelbart foran broen. Under en øvelse den 6. september 1982 blev et Harpoon missil affyret ved et uheld under en funktionstest. Missilet ramte et sommerhusområde ved Lumsås i Nordsjælland. Heldigvis skete der kun materiel skade. PEDER SKRAM kan idag opleves som museums skab på Holmen i København |
|
|
| Billede 42: F 344, HDMS BELLONA |
|
 |
BELLONA blev sammen med 3 andre skibe i klassen bygget i Italien for amerikanske midler. Specielt søsterskibet TRITON er kendt af mange danskere, da dette skib i 1965 var med i filmen " Flådens friske fyre". Skibene har idag et tvilvsomt rygte vedr. deres sejlegenskaber i hårdt vejr. Skibene kaldes til tider pga. deres ophav for "spaghetti-bådene". |
|
|
| Billede 43: F 352, HDMS PEDER SKRAM |
|
 |
Se teksten til billede 41. PEDER SKRAM ses her i isfyldte danske farvande efter opdateringen i 1977-1979 hvor skibet bl.a. blev udrustet med Harpoon sømålsmissiler |
|
|
| Billede 44: F 350, HDMS INGOLF |
|
 |
Inspektionsskibet INGOLF i grønlandske farvande. Disse skibe sejlede i perioden 1962-1992 inspektionssejlads på Færøerne og på Grønland hvor de varetog fiskerikontrol, søredninger og mange andre opgaver. På et tidspunkt havde man planer om at lade skibet udstille på Aalborg Marinemuseum, men disse planer blev af økonomiske årsager skrinlagt |
|
|
| Billede 45: A 560, HDMS GUNNAR THORSON og A 462 HDMS METTE MILJØ |
|
 |
Ud over miljøskibene, råder Søværnet også over et antal mindre miljøfartøjer, her i blandt METTE MILJØ. Disse skibe og fartøjer øver jævnligt den koordinerede indsats mod olieforurening, herunder olieopsamling som det ses på billede. |
|
|
| Billede 46: Y 342, Miljø 103 |
|
 |
Som nævnt i teksten til billede 45, råder Søværnet over et antal mindre miljøfartøjer. Et af dem er Miljø 103. Fartøjet er specielt konstrueret til hurtig indsats og opsamling af olie på lavt vand. Olien bliver opsamlet i stævnen med en såkaldt børsteskimmer. Herfra bliver den pumpet agterud og opbevaret i speciel designet sække |
|
|
| Billede 47: N 82, HDMS MØEN |
|
 |
I mange år var minelæggeren MØEN Søværnets skoleskib. Skibet dannede platform for den praktiske del af stort set alle uddannelser som Søværnet tilbød, bla. Officersuddannelsen, Konstabeluddannelsen og mange andre. Alle der har sejlet på skoleskibet som elev vil sikkert kunne huske de trange indkvarteringsforhold der herskede i de indbyggede containere på minedækket.
MØEN udgik af flådens tal i 2004 og blev herefter ophugget |
|
|
| Billede 48: P 560, HDMS RAVNEN |
|
 |
Se teksten til billede 5. RAVNEN ses her udrustet som kampenhed under DANEX øvelsen 2002. |
|
|
| Billede 49: P 520, HDMS ROTA |
|
 |
Se teksten til billede 30 |
|
|
| Billede 50: S 323, HDMS SÆLEN |
|
 |
Se teksten til billede 3. SÆLEN skulle i forbindelse med anløbet af Bahrain, trods forudgående aftale, vente i et længere stykke tid på lodsen der ikke havde helt samme opfattelse af tidsbegrebet som Søværnet normalt opererer med. |
|
|
| Billede 51: MSD 6, HDMS SALTHOLM |
|
 |
SALTHOLM er et af fartøjerne i HOLM-klassen. Det anvendes som ubemandet fartøj sammenmed en moderenhed, hvor det sendes ind i et mistænkeligt område for at undersøge havbunden for minelignende objekter. Se iøvrigt teksten til billederne 12 og 15 |
|
|
| Billede 52: P 571, HDMS EJNAR MIKKELSEN |
|
 |
Efter Søværnets overtagelse fra værftet, i 2009, gennemgik EJNAR MIKKELSEN en større testprogram. I dette testprogram blev der bl.a. foretaget en såkaldt installationsskydning med 76 mm Oto-Melara kanonen, hvor skibets skrog og ildledelsessystem blev testet for at se om tingene fungerede korrekt.
Under normale forhold på Grønland medbringer hverken EJNAR MIKKELSEN eller KNUD RASMUSSEN kanonen. |
|
|
| Billede 53: A 559, HDMS SLEIPNER |
|
 |
SLEIPNER bliver anvendt bredt som et transportfartøj i forbindelse med bl.a. transport af ammunition og lign. mellem landsdelene. Desuden deltager SLEIPNER ofte i øvelser som moment ifm. boardingøvelser. På billedet ses fartøjet under DANEX øvelsen i 2006 |
|
|
| Billede 54: F 359, HDMS VÆDDEREN |
|
 |
I 2006-2007 var VÆDDEREN på en jordomspændende videnskabelig ekspedition kaldet "Galathea 3 ekspiditionen" Skibet blev specielt ombygget til at kunne huse de mange forskere og andre personer der var med jorden rundt.
På billedet ses VÆDDEREN liggende for anker ud for Galapagos i 2007. Man kan læse mere om ekspeditionen på www.galathea3.dk |
| Billede 55: L 16 HDMS ABSALON |
|
 |
På billedet ses ABSALON sejle i formationssejlads med to amerikanske enheder i Adenbugten i 2009. Se iøvrigt teksten til billede 9 |
|
|
| Billede 56: P 522, HDMS HAVFRUEN |
|
 |
Se teksten til billede 30 |
|
|
| Billede 57: A 543, HDMS ERTHOLM |
|
 |
Se teksten til 12. ERTHOLM ses her på billedet under anløb af Kiel |
|
|
| Billede 58: A 543, HDMS ERTHOLM |
|
 |
Se teksten til billede 12. ERTHOLM ses på billedet under anløb af Kiel |
|
|
| Billede 59: F 357 HDMS THETIS og andre danske enheder |
|
 |
I forbindelse med højtideligholdensen af Flådens 500 års fødselsdag, sejlede alle disponible enheder til København for at fejre dette. På billedet ses THETIS under anløb af København den 10-08-2010. Med 500 års historie bag sig, er den danske flåde den ældste i verden |
|
|
| Billede 60: L 16, HDMS ABSALON og F 357 HDMS THETIS og andre danske enheder |
|
 |
ABSALON ses her sammen med THETIS og andre danske enheder under anløb af København. Se iøvrigt teksten til billede 59 |
|
|
| Billede 61: L 16, HDMS ABSALON |
|
 |
ABSALON og to Lynx helikoptere under anduvning af København. Se iøvrigt teksten til billede 59 |
|
|
| Billede 62: Y 101, HDMS SVANEN og Y 102, HDMS THYRA |
|
 |
Søværnets to sejløvelsesfartøjer, SVANEN og THYRA ses her under anduvning af København ifm. Flådens 500 års fødselsdag.
Fartøjerne bruges til at undervise kommende officerer i de mest fundamentale dicipliner, herunder navigation, sømandskab og samarbejde. Se i øvrigt teksten til billedet 59 |
|
|
| Billede 63: L 17, HDMS ESBERN SNARE |
|
 |
Se teksten til billede 14 |
|
|
| Billede 64: N 43, HDMS LINDORMEN |
|
 |
i 1997 fungerede LINDORMEN som kommandoskib for NATO´s stående mineskibsstyrke, det daværende STANAVFORCHAN. LINDORMEN var en kabelminelægger der var i stand til at udlægge kontrollerede minefelter i danske farvande. Skibet blev i 2006 overført til den estiske flåde, hvor det nu sejler under navnet TASUJA |
|
|
| Billede 65: 2 forskellige helikoptere |
|
 |
På billedet ses to af forsvarets helikoptertyper, den ene i færd med hoist af en redningssvømmer. S 175 er en Lynx marinehelikopter. Se billede 6 for mere information. Den anden helikopter er af typen AW-101Merlin. Denne anvendes i Danmark både som redningshelikopter og som troppetransporthelikopter |
|
|
| Billede 66: Y 101, HDMS SVANEN |
|
 |
Se teksten til billede 62 |
|
|