Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Sergent- og Grundskole
Forsvarets mærke
09. februar 2012

Indholdsområde

 
 

 logo1

 

Velkommen

 

  

 

   

Stillepladsen

                 

Søværnets Sergent- og Grundskole Frederikshavn

 

I anledning af at du har fået indkaldelsesordre om at møde ved Søværnet, byder Søværnets Sergent- og Grundskole (SSG) dig velkommen. På SSG skal du gennemgå den militære uddannelse for værnepligtige og marineele-ver i Søværnet også kaldet Søværnets Basisuddannelse.

Søværnets Sergent- og Grundskole har en smuk placering i Bangsbo Skov ca. 4 km syd for Frederikshavn centrum.

I dette hæfte er samlet en række praktiske oplysninger vedrørende indkaldelsen, hvad du skal medbringe ved mødet, hvad du får i løn, og hvilke fag du skal undervi-ses i her på skolen.

Efter mødet får du flere oplysninger, men hvis du, - efter at have læst dette hæfte - savner svar på nogle spørgsmål vedrørende indkaldelsen, er du velkommen til at ringe til skolen på telefon: 99 22 17 60 eller sende en mail på ssg-vpl@mil.dk

 

stenen

Postadresse:

post

Grad/Navn og kaserneNr.
Søværnets Sergent- og Grundskole
Elev- og værnepligtselementet
Dr. Margrethes Vej 20
9900 Frederikshavn

Eksempel:

VPL Mikkel Jensen 1302
Søværnets Sergent- og Grundskole
Elev- og værnepligtselementet
Dr. Margrethes Vej 20
9900 Frederikshavn

MailAdresse:

SSG-VPL@MIL.dk

Hjemmeside:

WWW.FORSVARET.DK/SSG

Telefonnumre:
telefonnumre

Søværnets Sergent- og Grundskole
Elev- og værnepligselementet 
SSG Telefax
Udenfor arbejdstid: 
Vagthavende Befalingsmand
 

9922 1760
9922 1761
9922 1799

2566 7450
Parkering:

parkering


Parkering på skolen område må kun finde sted med speciel tilladelse. Den på kortskitsen vidste parkeringsplads uden for skolens område ved idrætshallen kan anvendes af elever, kursister og andre indkvarterede.

Sygdom:
sygdom

Såfremt du får brug for Lægekonsultation, når du er hjemme eller har fri, så skal du kontakte infirmariet i Oksbøl på tlf: 7654 1242. Ved sygdom eller andet uforudset fravær (f.eks. forsildemøde) skal der endvidere ringes til personelkontoret på tlf. 9922 1760.
Når tjenesten genoptages, skal melding straks gives til personelkontoret. 
Bliver du syg mens du er på skolen, skal du kontakte personelkontoret i bygning 4 eller på tlf. 9922 1760. I hverdagene vil der være mulighed for transport til lægen, ved afgang fra SSG senest kl. 0815.
Ved akut sygdom i hverdagene uden for arbejdstid, kontaktes Vagthavende befalingsmand på tlf. 2566 7450          

Før du møder:

For bl.a. at sikre, at du rettidigt kan få udbetalt løn og udstedt rejsekort til frirejser, er det nødvendigt, at du inden møde-dagen for ordnet nedenstående forhold:

Lønkonto:
lon

Til udbetaling af din løn skal du oprette en NEM-konto (lønkonto) i en bank eller sparekasse. Har du allerede sådan en, kan du selvfølgelig fortsat bruge den.
Løn til værnepligtige udbetales månedsvis bagud. Pengene indsættes på din NEM-konto, og du kan bruge dem fra sidste bankdag før hver måneds udløb.

DSB Stamkort:

stamkort

Medbring et stamkort til DSB-rejsekort. Kortet laves på enhver jernbanestation og skal bruges ved udstedelse af rejsekort, som giver værnepligtige ret til frirejser inden landets grænser - med alle tog, visse færgeoverfarter samt mange offentlige og private busser - også Metroen i KBH.
Du kan ikke opnå tilladelse til at rejse gratis, før du har anskaffet og afleveret et DSB stamkort (DSB/HT stamkort til NETKORT gælder ikke). Når du skal have lavet et stamkort til DSB-rejsekort, skal du medbringe et nyt foto af dig selv. Størrelsen skal være 3,2 x 3,2 cm. Dette foto skal bruges til udstedelse af stamkortet.

Sygesikringsbevis:
sygesikring

Dit sygesikringsbevis vil ikke kunne anvendes i det civile sundhedssystem, så længe du er værnepligtig. Dog med undtagelse af de kvindelige værnepligtige.

Vaccinationer:

Du skal medbringe dokumentation for samtlige vaccinationer du har modtaget.

Pas:

Hvis du har et pas, så bør du medbringe det til brug under sejlladsmodulet, i tilfælde af at skibet for lov at tilbringe en weekend i udenlands havn. Med et pas vil du have mulighed for at gå i land og udforske byen.

Økonomisk hjælp
under indkaldelsen:

Hvis du ud over værnepligtslønnen har behov for økonomisk hjælp, bør du rette henvendelse til din bopælskommune eller kommunens socialrådgiver.

Ankomst:
Følgende papirer skal medbringes ved første mødedag:
    1. Indkaldelsesordren
    2. Dokumentation for vaccinationer
    3. Oplysningsskema
    4. Helbredsoplysningsskema 
    5. Stamkort til DSB-rejsekort. ID-kort til  Bornholmstrafikken, hvis du er bosidende på Bornholm.
Følgende personlige ting bør medbringes:
taske

Toiletsager, badetøj og hængelås.

Ved ankomst til SSG vil du få udleveret militærer påklædningsgenstande. Hvis du selv har gode løbesko vil det være en fordel at medbringe dem.

Du bør ikke medbringe større personlige ejendele og værdigenstande. Da pladsforholdene på lukaferne er begrænsede bør du heller ikke medbringe for meget tøj.
Du vil få udleveret uniform og arbejdstøj snarest efter ankomst, dit eget tøj skal således normalt kun anvendes under rejse til og fra SSG. SSG lukker i weekenden hvilket betyder du kan rejse hjem.

Hvordan kommer du til SSG:    

Den grønne indkaldelses ordre gælder som billet og giver ret til en gratis rejse til Frederikshavn. Befordringsbestemmelserne er anført på din indkaldelsesordre.
Der er mulighed for indkvartering på SSG fra om aftenen dagen før dit planlagte mødetidspunkt. Der vil i den forbindelse være bus fra rutebilstationen til SSG. Bussen afgår umiddelbart efter at toget ankommer kl. 22.37.
NB: Det er ikke nødvendigt at ringe til skolen.

Generelle forhold ved SSG:

Normalt er arbejdstiden ved SSG Mandag til Torsdag fra 07.20 til 17.20 Fredag til Kl. 14.35

På visse, nærmere forudbestemte dage vil arbejdstiden blive forlænget ud over normal arbejdstids ophør.
I Uddannelsen igår også vagttjeneste ud over normal arbejdstid. Vagttjenesten udføres efter særlig plan.

Vær opmærksom på, at der ikke vil blive givet frihed (landlov) efter arbejdstids ophør den første uge. Du vil have weekend fra fredag eftermiddag, hvor du vil rejse hjem iført paradeuniform.

Tidsskema:

Mand - Torsdag                          Fredag

08.10 - 08.50                             08.10 - 08.50
09.00 - 09.40                             09.00 - 09.40
09.50 - 10.30                             09.50 - 10.30
10.40 - 11.20                             10.40 - 11.20
11.30 - 12.10                             11.30 - 12.10
12.15 - 13.00                             12.15 - 13.00
13.05 - 13.50                             13.05 - 13.50
13.55 - 14.35                             13.55 - 14.35
14.45 - 15.30
15.35 - 16.20 **)
16.25 - 17.10 ***)
17.10 - xxxx  ****)

 

*) Lukaf eftersyn og morgenmønstring
**) Sidste time i grundmodulet
***) Sidste time i totalforsvarsmodulet
****) Time 12 benyttes til afsluttende lektion i faget Redningsmidler samt afsluttende øvelse. 

Frokost indtages i cafeteriet i time 5 eller 6. 

 

Fritidsfaciliteter på SSG:
idrat

Idrætshal, idrætsanlæg med boldbane
Kondistier
Kondirum
Bordtennis
Lystfiskeri (Fiskekort kan lånes)
Internetcafé
TV-Stue 

 

 

 

Søværnets idrætsforening (SIF):

Ved indmeldelse i Søværnets idrætsforening (SIF) lokal afdeling Frederikshavn, gives mulighed for at deltage i følgende fritidsaktiviteter: ( Udover medlemskab af SIF opkræves klubkontigent.)

Sejlsport
Windsurfing
Golf
Skydning
Tennis
Sportsfiskeri
Badminton
Bowling
Spinning
Cykling

Vaskeri:
vask

Der er gratis vaskeri med vaskemaskine og tørretumbler i kælderen under bygning 2.3.
Vaskepulver og skyllemiddel tilsættes automatisk.

Orlogspræsten på SSG:
kirke

Skolen har tilknyttet en orlogspræst (OPR). OPR er uden for den militære rækkefølge, og er alene undergivet skolens chef. OPR varetager gudstjenester f.eks. i forbindelse med jul o.l.
Her udover er OPR til rådighed for kirkelige handlinger for skolens elever og personale, hvis det ønskes.
Desuden står OPR, under tavshedspligt, til rådighed for personlig samtale, hvorfor enhver tillidsfuldt kan henvende sig.
OPR træffes på skolen eller ved henvendelse til :

OPR

Peter Jessen
Åkandevej 3
9300 Sæby
TLF: 98467284 Mobil 29674872
peje@km.dk

skole

ruteplan

PLAN OVER SØVÆRNETS SERGENT- OG GRUNDSKOLE

plan

Forklaring til plan over SSG

2.1 Opholdslokaler Varmecentral
2.2 Cafeteria
2.3 Vaskeri - Køkken - Auditorium
2A Klasseværelser - Netcafé - Bibliotek - TV-stue
3 Stueetage: Klasseværelser - arkiv for undervisningsmateriel - Pædagogisk støtteelement (PSE) -  1 sal: Klasseværelser
4 Elev- og Værnepligtselement - Hovedindgang - Kontorer - Fotorum - Pudsestuer
4A Kontorer - Depoter - Pudsestuer
5 Lokalt Støtteelement Bangsbo (LSE) - Klasseværelser - Indkvartering
23 Vagtbygning
34 Idrætshal
35 Træningsbassin
37 Belægningsstuer
38 Belægningsstuer
40 Beboelse - Enkeltværelser
41 Beboelse - Enkeltværelser
42 Beboelse - Enkeltværelser
43 Beboelse - Enkeltværelser
44/45 Overdækket carport - Cykelskur
P. Parkeringsplads for elever - kursister - gæster