Go to content Go to search about Danish Defence website Go to right bar
Søværnets Sergent- og Grundskole
Forsvarets mærke
26. May 2012

Content area

 
 

1. - 4. august 1719
Flådestyrke, på 7 linieskibe, 2 fregatter, 8 skytsskibe og flydebatterier samt 4 galejer under schoutbynacht Tordenskiold (fra 3 AUG kommandørkaptajn Hoppe), angriber fæstningen Nya Älfsborg.

1. august 1902
De første radiostationer installeres i panserskibene HELGOLAND og HERLUF TROLLE. Rækkevidden ca. 65 km. Første kommunikation finder sted 7. august
 
1. august 1945
Søværnets Eksercerskole for værnepligtige oprettes i Arresødallejren.  

1. august 1951
Grønlands Kommando oprettes. Første chef er kommandør F.H. Kjølsen, der udnævnes til midlertidig kontreadmiral.

2. august 1719
Se 1. august.

2. august 1808
16 kanonbåde under kaptajnløjtnant Schønheyder erobrer ud for Agersø den engelske orlogsbrig TIGRESS.

2. august 1812
2 armerede skonnerter, under sekondløjtnant Bodenhoff, forhindrer den engelske fregat HORATIOs angreb på Tromsø, men erobres af fregattens fartøjer efter store tab på begge sider, bl.a. såres sekondløjtnant Bodenhoff hårdt.

2. august 1956
Fregatterne ESBERN SNARE og VALDEMAR SEJR besøger Sovjetunionen. Første danske flådebesøg i Rusland siden 1909.

2. august 2003
Inspektionsskibet TRITON når op på 82° 01 N. Det længste mod nord et dansk orlogsskib har været på vestkysten af Grønland.

3. august 1611
Kalmar Slot overgiver sig, og Øland m.m. besættes, efter at herredømmet over Kalmarsund er opnået ved, at Flåden på 22 skibe, under admiralerne Mogens Ulfeld, Erik Urne og Godske Lindenov, har bekæmpet en svensk flåde på 15 skibe under admiralerne Gyllenstjerna og Gottberg.

3. august 1719
Se 1. august.

3. august 1748
Viceadmiral Christian Carl Gabel dør; eskadrechef fra Store Nordiske Krig, overkrigssekretær og reorganisator af Flåden efter Store Nordiske Krig.

3. august 1857
Vagtskibsstationen i Store Bælt inddrages efter Sundtoldens ophør 14 MAR samme år.

3. august 1996
Under indflyvning til Vagar lufthavn på Færøerne forulykker et Gulfstream fly fra flyvevåbnet. Alle ni ombordværende omkommer, heriblandt Forsvarschef, admiral Hans Garde og hans hustru.

4. august 1719
Se 1. august.

5. august 1914
Minespærringer udlægges på dansk søterritorium i Sundet, Store Bælt og Lille Bælt. Fyr slukkes, og sømærker inddrages delvis. 1' eskadre, under kommandør Nyholm, tager station i Sundet, 2' eskadre, under kommandør Garde, i Store Bælt, medens enkelte skibe sendes til Lille Bælt.

5. august 1996
De første kadetter fra de baltiske lande påbegynder uddannelse på Søværnets Officersskole. De første to udnævnes 29 JUN 2001.

7. august 1922
Ved søværnslovens vedtagelse inddeles Flådens enheder i divisioner; søofficersgraderne: kommandørkaptajn, orlogskaptajn, kaptajnløjtnant og søløjtnant genoptages; underofficersgraderne erstattes af dæksofficerer og midlertidige befalingsmænd.

8. august 1715
Østersøflåden på 21 linieskibe m. fl. under admiral Raben kæmper ved Rygen og fordriver svensk flåde på 20 linieskibe under admiral Sparre; bl.a. falder den danske admiral Just Juel og de svenske admiraler Henck og Lilje.

8. august 1857
Vagtskibsstationen i Sundet ophæves efter Sundtoldens ophør.

9. august 1511
Flåde på 20 skibe under kommando af Jens Holgersen Ulfstand om bord på ENGELEN kæmper under Bornholm med en lybsk flåde på 18 skibe og fordriver denne. 5 lybske skibe erobres.

9. august 1655
Der oprettes et admiralitetet efter hollandsk forbillede og sammensættes af rigsadmiralen, Holmens admiral, viceadmiralen, 3 kaptajner, 1 sekretær og 1 admiralitetsråd. 

9. august 1808
Orlogsbriggen FAMA, chef premierløjtnant Rasch, og kongebåden SØEORMEN, chef sekondløjtnant Rosenørn, kæmper ærefuldt, men erobres af en engelsk eskadre bestående af 1 orlogsbrig, 2 bombarderfartøjer og 3 kanonbåde på Nyborg fjord.

10. august 1510
Kong Hans udnævner Henrik Krummedige til ”øverste kaptajn og høvedsmand for alle vor kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet har at være i søen. Os og vort rige og land til tjeneste mod vore og rigens fjender og uvenner”.

10. august 1809
8 kanonbåde under kaptajnløjtnant Bille erobrer udfor Frederiksværk den engelske orlogsbrig ALLART; (en tidligere dansk brig, der var taget af englænderne ved Flådens ran 1807).

10. august 1951
Naval Station Grondal overdrages fra USA til Danmark. Navnet ændres til Marinestation Grønnedal.

12. - 14. august 1564
Flåde på 39 skibe under admiral Herluf Trolle kæmper ved Jomfruen (Øland) mod en svensk flåde på 28 skibe under kommando af Klas Horn.

13. august 1564
Se 12. august.
 
13. august 1815

Den glückstadtske Søekvipage på Elben nedlægges (oprettet i 1620 under kong Christian IV, vagtskibe på Elben og Weser siden 1623).

14. august 1564
Se 12. august.

14. august 1755
Kgl. konfirmation på fundatsen for "Liig og Begravelses Cassa for Under Officiererne ved Søe Artilleriet". Ophævet 29 AUG 1941.

16. august 1848
Orlogsbriggen ØRNEN, under kaptajnløjtnant Krenchel, overbringer kongen ratifikation af fredstraktaten med Marokko.

16. august 1850
Hjuldampskibet HEKLA, chef kaptajn Suenson, fra blokadestyrken udfor Kiel, kæmper i Kielerfjorden med det slesvigholstenske dampskib LØWE og 4 kanonbåde; 1 kanonbåd skydes i brand.
 
17. august 1922
Undervandsbådsdivisionen oprettes iflg. søværnsloven af 1922, chef kaptajn Gad (eksisterede tidligere midlertidigt fra 1 OKT 1912 til 1 APR 1914, chef kaptajn Rechnitzer).

18. august 1858
Tørdokken på Dokøen åbnes i nærværelse af kong Frederik VII; skruefregatten SJÆLLAND indsættes som første skib i dokken.

18. august 1950
Slædepatruljen ”Resolut” etableres i Grønland i stedet for Nordøstgrønlands Slædepatrulje, der ophørte ved afslutningen af 2. verdenskrig. Fra 1952 benævnes slædepatruljen SIRIUS.

19. august 1812
14 kanonbåde, under premierløjtnant de Falsen, erobrer udfor Grenå den engelske orlogsbrig ATTACK.

19. august 1879
Flådens første egentlige torpedobåd, Torpedobåd No 4 senere HAJEN, ankommer til Holmen. Den er bygget i England og er indrettet til at afskyde selvbevægelige torpedoer af fabrikatet Whitehead.

19. august 1915
1' eskadre, under kommandør Garde, hindrer i Flintereden ved 1' torpedobådsflotille, chef kaptajn Haack, yderligere ødelæggelse af en grundstødt engelsk undervandsbåd E. 13, der blev beskudt af tyske krigsskibe.

21. august 1956
"Anker og Krone" mærket fastsættes som Søværnsmærke.

21. august 1968
Forsvaret sættes i Forstærket Fredsberedskab som en følge af Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet.

21. august 1992
Medaljen ”Kuwait Liberation Medal” tildeles det personel, der har været udsendt med korvetten OLFERT FISCHER og det norske kystvagtsskib ANDENES under Operation DESSERT STORM i Golf-området.

24. august 1526
Efter afslutningen af de dansk-svenske unionskrige og Kong Christian II's abdicering bliver dennes sidste tilhænger, søkrigeren Søren Nordby, med en eskadre på 10 skibe med Skipper Clement som underanfører slået ud for Blekinge kysten af en forenet svensk, lybsk og dansk (Kong Frederik I's) flåde.

24. august 1658
Bådeangreb under admiral Helt og viceadmiral Peter Bredal foretages fra det belejrede København mod de i Kallebodstrand liggende svenske skibe, 24 fartøjer erobres.

25. august 1813
7 kanonbåde fra Brunsbüttel og Glückstadt, under premierløjtnant Hedemann, kæmper med 11 engelske kanonbåde på Elben.
 
27. august 1807
Kanonbådsdivision, chef premierløjtnant Wulff, angriber engelsk batteri ved Gl. Pesthus i Kallebodstrand.
 
28. august 1992
Korvetten NIELS JUEL afsejler mod Middelhavet for at deltage i operation MARITIME MONITOR sammen med STANAVFORLANT. Operationen har til formål at håndhæve FN-sanktioner mod det tidligere Jugoslavien. Opgaven videreføres i Operation SHARP GUARD, hvor alle tre korvetter deltager på skift indtil operationen afsluttes i 1996.
 
29. august 1655

Instruks for Admiralitetet, der havde sæde på Bremerholm. Det skal varetage landets søforsvar, Flådens udrustning og vedligeholdelse, personellets antagelse og uddannelse og "have indseende med navigationens og commerciens fremme".
 
29. august 1943
Som følge af den politiske spænding mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt fik Kystflåden den 27. august ordre til at ligge på kort varsel, og at have skærpet beredskab. Den 28. august kl. 16.00 kom meddelelse fra forsvarsministeren om, at angreb fra regulære tyske militærstyrker ikke måtte imødegås med magt. Til denne ordre tilføjede Søværnskommandoen, at skibene måtte sænkes, hvortil chefen for Kystflåden tilføjede, at dette tillod, at skibene subsidiært søgte at nå svensk territorium. Da tysk militær kl. 0400 29 AUG indfandt sig på Holmen, gav chefen for Søværnskommandoen, viceadmiral Vedel, telefonisk chefen for Kystflåden besked om, at "udføre ordren", hvilket indebar, at skibene på Holmen blev sænket eller uskadeliggjort af egne besætninger, og at de fartøjer, der befandt sig rundt omkring i landet efter omstændighederne også søgte at sænke sig selv eller nå svensk territorium. På Kystdefensionens anlæg gjorde man armeringen ubrugelig. 7 danske marinefolk mistede livet og 11 såredes i forbindelse med begivenhederne. Af 49 egentlige krigsskibe på i alt 22.635 ts sænkedes eller uskadeliggjordes 32 af egne besætninger og 4 nåede svensk territorium, i alt svarende til 18.410 ts. 14 blev taget af tyskerne ubeskadigede, svarende til 4.225 ts.

30. august 1922
Skibsdivisionen, chef kommandør Cold, og torpedobådsdivisionen, som underlægges denne, chef kaptajn Broberg, oprettes iflg. søværnsloven af 1922. (Torpedobådsdivisionen udskilles fra skibsdivisionen den 8. oktober 1924).
 
31. august 1612
Flåde på 36 skibe under kommando af kong Christian IV står ind i Stockholms skærgård til Vaxholm og blokerer byen og den svensk flåde indtil 8 SEP.

31. august 1807
Kanonbådsdivision under kaptajn Holsten deltager i udfaldet fra Classens have; kanonbåden STUBBEKØBING, chef sekondløjtnant Brun, sprænger i luften.

31. august 1844
Eskadre, bestående af fregatterne GEFION og THETIS, hjuldampskibet HEKLA og briggen MERCURIUS under kommandørkaptajn Garde, tvinger, i forening med norske og svenske søstyrker, Sultanen af Marokko til at give afkald på en siden 1768 betalt tribut fra Danmark. Dermed ophører betalingen af tributter til barbaresk-staterne, påbegyndt 1746.

31. august 1943
Minestrygeren MS 1, chef søløjtnant I Urban H. Gad, ankommer til Trelleborg i Sverige camoufleret som slæbebåd, senere omdøbt til SORTE SARA (1. april 1951).