Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Telegrafregimentet
Forsvaret
26. maj 2012

Indholdsområde

 
Velkommen til Telegrafregimentet 

OL Erik Schwensen 

Oberstløjtnant Erik Schwensen

Regimentschef og Garnisonskommandant

    Erik Schwensen har haft et meget varieret og udfordrende karriereforløb med fokus på stadig kompetenceudvikling. Han har gjort tjeneste på næsten alle operative niveauer, som delingsfører og kompagnichef i Fredericia, bataljonschef i Haderslev, operationsofficer ved 1. jyske Brigade, sektionschef ved Hærens Operative Kommando, afdelingschef og stabschef ved Danske Division, afdelingschef og stabschef i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, og to gange i Forsvarsstaben som sagsbehandler og senere sektionschef, samt 8 måneder tjeneste ved Hærens Signalskole i midten af 90erne blot for at nævne nogle af de jobs, der vidner om en meget bred anvendelse. 
    Erik Schwensen har været udsendt som militærassistent for stabschefen i HQ/UNPROFOR i 1992 og var her bl.a. projektkoordinator for Air Lift Operation Sarajevo og flytningen af Hovedkvarteret fra Beograd til Zagreb og oplevede borgerkrigen på tæt hold i Sarajevo.
    Ud over den normale militære uddannelse med en række supplerende kurser har Erik Schwensen gennemgået det Tyske Generalstabskursus på 2 år i Hamburg (1987-89), taget en mastergrad på Copenhagen Business School i Public Administration (2004-06) og senest uddannet sig som Professionel Coach, Trainer og Mentor ved firmaet Acuity World i Holte (2008-11).
    Personlig Ledelse, Coaching, Kommunikation, Udvikling, Ledelse og Forandringsprocesser er Erik´s store interesse, og der er altid en række spændende projekter i støbeskeen. Derudover har løbetræning en fast plads i kalenderen, senest med deltagelse i Berlin Marathon i år, og lidt tennis bliver det også til.
    Erik Schwensen er gift med Lene Schwensen (siden 1981). Lene er ansat i firmaet Otto Schachner i Fredericia. Lene og Erik, der bor i eget hus i Erritsø, har to voksne børn: John på 24 år og Anne Marie på 20, der begge studerer på Aalborg Universitet. Lene og Erik har siden 1980, bortset fra 2 år i Hamborg, haft Fredericia som familiens faste udgangspunkt.

ES