Den 2. juni var 24 NORDJYSKE i Praktik på Aalborg Kaserner for at lave en udsendelsesrække på 7 – 8 stk., der vil blive vist i efteråret omkring august – september.
Fra 24 NORDJYSKE i Praktik var der deltagelse af Journalist Jimmy Støvring, samt en fotograf og koordinator Helle O. Mikkelsen. Der blev rigtig gået til den med godt humør, solen skinnede fra en skyfri himmel, og optagelserne gik som smurt, således de var færdige 4 timer før planlagt.

Der blev lavet optagelser med deltagelse af blandt andet Regimentschefen, sanitets-personel fra Hærens Logistik Skole, personel til udsendelse med ISAF hold 10, en såret soldat fra ISAF hold 8 og feltpræsten.