Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
VTS Storebælt
Forsvarets logo
26. maj 2012

Indholdsområde

 
Tunnel 
 

Østtunnelen (Jernbanetunnel):

Tunnelen består af et sydligt og et norligt rør på 8.000 m, som er bygget af præfabrikerede betonelementer opsat i ringe med 7 elementer i hver. Ringenes udvendige diameter er 8,5 m. Den indvendige diameter er 7,7 m. Der er 25 m mellem centrum af de to rør.

Tunnelens hovedrør er foret med 8.846 betonringe, bestående af i alt 61.922 præfabrikerede elementer på 40 x 165 cm. Dertil kommer cirka 18.000 bundelementer og cirka 20.000 fortovselementer.

31 tværtunneler, heraf 29 på den borede strækning, forbinder de 2 hovedtunneler for hver 250 m, og fungere som flugtveje i en nødsituation. Tværtunnelernes indre diameter er 4,5 m.
Tværtunnelerne er foret med i alt 11.160 støbejernselementer. De fleste tværtunneler består af 22 ringe, der er samlet af 18 enkeltelementer på hver 60 m i bredden.

Konstruktionsmængder: 205.000 m3 beton forstærket med 19.000 ton armeringsstål.

55% af tunnelen går gennem mergel, 39% gennem moræneler og 6% gennem en blanding af mergel og moræneler. Total udboret jordmængde: 900.000 m3.

Tunnelens største spordybde ligger 75 m under havoverfladen.

Landanlæg:
- 15 km vej.
- 8 km jernbaneunderlag.
- Banestrækning fra kyst til kyst: 18, 6 km.
- Ny banestrækning på Fyn: 3,5 km og 4,2 km på Sjælland.
- Samlet sporlængde: 80 km med tilsvarende køreledning.

Sejlads under broen og over tunnelen:
Vestbroen:
- Gennemsejlingshøjde 18 m
- Bredde mellem bropillerne 82-110 m

Østbroen (vejbro):
- Gennemsejlingshøjde 65 m
- Bredde mellem pylonerne 1.624 m

Østtunnelen:
- Vanddybde mellem 10-40 m

 Oplysningerne stammer fra Storebæltsforbindelsen A/S og er gengivet med tilladelse fra samme.