Eftersøgning og redning

3. maj

  • 21.29. Redningshelikopteren fra Skrydstrup blev indsat efter melding om observation af en drivende kajak ved Halk. Det viste sig, at der var tale om en bøje. 

4. maj

  • 04.12. Forsvaret blev kontaktet af en dansk båd med indtrængende vand 400 sømil syd for Bermuda. Sagen blev overdraget til de lokale myndigheder. 
  • 19.34. Redningshelikopteren fra Aalborg og to redningsfartøjer deltog i eftersøgningen af en savnet dykker øst for Skagen. Den savnede blev ikke fundet. 

5. maj

  • 05.32. Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra et skib øst for Gedser. 
  • 21.10. Beredskabet blev indsat i en nødforebyggende assistance til en sejler uden årer og redningsvest. Der blev ikke konstateret tegn på en ulykke. 
  • 23.10. Redningshelikopteren fra Aalborg evakuerede en patient fra et fiskefartøj 60 sømil vest for Thyborøn. 

 

Maritime assistancer

3. maj

  • 06.30. Læsø Redningsstation assisterede en fiskekutter med grej i skruen ved Læsø. 
  • 21.25. Dansk Søredningsselskab Juelsminde blev indsat i eftersøgning efter melding om, at en båd havde fået motorstop på strækningen mellem Vejle og Juelsminde. Redningsfartøjet fandt den nødstedte og fik bragt vedkommende i land. 

5. maj

  • 14.42. Redningsfartøjet Nordfalcken II sejlede til assistance for en sejlbåd med en rorskade ved Sletterhage. Nordfalcken slæbte sejlbåden i havn. 

6. maj

  • 00.14. Hanstholm Redningsstation trak en kutter, der var grundstødt ved molen ved Hanstholm havn, fri. 

 

Ambulanceflyvninger

5. maj

  • 13.24. En patient blev overført med helikopter fra Samsø til Skejby.

 

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

3. maj

  • 19.50. Et satellitbillede viste en mulig forurening ved en platform. Informationen blev sendt videre til Miljøstyrelsen. 

4. maj

  • 12.15. Forsvaret blev informeret om observation af olie ud for Prøvestenen. Forureningen befandt sig inden for havnegrænsen, og informationen blev sendt videre til Københavns Havn. 

5. maj

  • 19.52. Et satellitbillede viste en mulig forurening otte sømil nordvest for Hirtshals. Forsvaret kontaktede en fisker i området. Fiskeren havde ikke observeret tegn på forurening.
  • 19.52. Et satellitbillede viste en mulig forurening 25 sømil vest-nordvest for Hirtshals. Det har ikke været muligt at få supplerende oplysninger fra området.
  • 19.52. Et satellitbillede viste et muligt oliespild to sømil vest for Thyborøn. Forsvaret kontaktede en fisker i området. Fiskeren oplyste, at der var tale om strømskel.