Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX08
Forsvarets mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
De holder forbindelsen 
Chefsergent Claus Gustafsen (tv.) og oversergent Jesper Bagge Pedersen er på job næsten døgnet rundt under DANEX 08.
Chefsergent Claus Gustafsen (tv.) og oversergent Jesper Bagge Pedersen er på job næsten døgnet rundt under DANEX 08. Mobiltelefonen ringer ofte med nye og spændende opgaver, der skal løses her og nu. Deres indsats er en god reklame for dansk søværn.
To befalingsmænd fra OPLOG Frederikshavn er forbindelsesofficerer til udenlandske skibe og fly under DANEX 08.
07-09-2008 - kl. 13:10
Tekst og foto: MJ-R Michael Christiansen
Alle de mange lokale spørgsmål og praktiske opgaver en udenlandsk enhed får, kan være svære at klare, når skibet er i fremmed havn eller helikopteren står på en udenlandsk flyvestation.

Under DANEX 08 er chefsergent Claus Gustafsen og oversergent Jesper Bagge Pedersen fra OPLOG Frederikshavn tilknyttet de tyske og engelske skibe i Aalborg samt engelske og polske helikoptere og engelske fly placeret på Air Transport Wing i Aalborg.
 
– Vi forsøger at klare alle opgaver, vi bliver bedt om. Fra de mindste til de noget større. Under DANEX har vi hjulpet et tysk besætningsmedlem, der kom på Aalborg Sygehus Syd med en brækket arm. Vi sørger bl.a. for billetter til hans hjemtransport, og vi har hjulpet med at modtage reservedele til en engelsk helikopter, fortæller de to forbindelsesofficer.
 
Under flådebesøget i Aalborg er de klar til at støtte 24 timer i døgnet.
 
–  Siden begyndelsen af juli har jeg jævnligt været i kontakt med de udenlandske enheder via e-mail for at høre om deres behov for støtte fra os. Mange opgaver blev løst langt tid inden skibene ankom til Aalborg. Og under opholdet er jeg tre gange i døgnet på skibene for at holde kontakten og løse her og nu problemer som eksempelvis transport til de mange aktiviteter i land. Sågar indkøb af toner til skibets fax har vi løst, fortæller Claus Gustafsen.
 
De leverer en service til de udenlandske enheder, som pr-mæssigt næsten er umulig at betale.