Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX08
Forsvarets mærke
30. august 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Frømandskorpset befrier gidsel 
Frømandskorpset gennemfører boarding.
Frømandskorpset gennemfører boarding.
Det var en del af DANEX 08, da Frømandskorpset natten mellem fredag og lørdag befriede et gidsel holdt af pirater.
14-09-2008 - kl. 15:30
Tekst: Nikolaj Grøn. Foto: Søværnets Frømandskorps

I ly af mørket stormede et stort antal soldater fra Frømandskorpset en ruinby, hvor pirater havde holdt fem danske søfolk som gidsler i en uges tid. Gidseltagerne tog kampen op, men blev hurtigt neutraliseret af den maritime specialstyrke. Kort tid efter var et gidsel befriet og på vej tilbage i sikkerhed, eskorteret af frømændene.

Situationen udspillede sig natten mellem fredag og lørdag under den multinationale maritime øvelse DANEX 08.

– Scenariet under øvelse DANEX 08 er bestemt ikke urealistisk i disse tider, siger chefen for Frømandskorpset, kommandørkaptajn Mogens Christens, og fortsætter – Øvelsen er en god lejlighed til afprøve den igangværende kapacitetsopbygning, som er besluttet i det nuværende forsvarsforlig. Vi vil bl.a. træne en samlet indsættelse via et støtteskib og at arbejde i rammen af en større maritim styrke.

Forud for øvelsens befrielsesaktion er gået en længere forberedelse ombord på støtteskibet ESBERN SNARE. Her har en Special Operations Task Group (SOTG) bestående af Frømandskorpset og støttende enheder planlagt operationerne nøje.

Et antal patruljer fra Frømandskorpset og Hjemmeværnets særlig støtte og rekognosceringskompagni blev indsat fra søside i ly af mørket og observerede gennem længere tid mod en række mål i land. Informationerne fra patruljerne indikerede at gidslerne var i fare for at blive henrettet og det blev besluttet at indsætte offensive styrker fra frømandskorpset for at befri gidslerne.

Drejebogen for øvelsen ville det hverken værre eller bedre end at fire af de fem gidsler blev flyttet kort før befrielsesaktionen. Piraterne er nu sammen med de resterende gidsler tilbage på det kaprede skib.

 

Et sted i Kattegat er Frømandskorpset og et større antal danske og udenlandske flådefartøjer nu i gang med at forberede befrielsen af gidslerne og det kaprede skib. Inden længe vil en ny befrielsesaktion blive sat i værk, denne gang til søs: Frømandskorpsets rette element.