Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Færøernes Kommando
FRK logo
26. maj 2012

Indholdsområde

 
Pressemeddelelse for perioden 30. august 2001 – 16. November 2001 

16. november 2001

Udenlandske fiskefartøjer.
Antallet af udenlandske fiskefartøjer har i perioden været på mellem 4 og 24 pr. dag. Den 16. november var der således tilmeldt 4 franske, 1 britisk, 1 norsk, 7 islandske og 8 russiske fiskefartøjer på det færøske fiskeriterritorium.

Inspektionsfly.
GULFSTREAM-III flyet har under dets overflyvninger af det færøske fiskeriterritorium ikke konstateret ulovligt fiskeri.

Inspektionsskibe.
Inspektionsskibene TRITION og HVIDBJØRNEN har i perioden udført fiskerikontrol om bord i 2 færøske, 3 franske, 1 japansk, 1 russisk og 1 islandsk fiskefartøj. Inspektionsskibets helikopter har jævnligt gennemfløjet de trawlfredede områder, herunder på Færø Banke, uden at konstatere ulovligt fiskeri.

Søredning.

Eftersøgning efter 5-mannafar.
Den 30. august om aftenen iværksatte MRCC Tórshavn eftersøgning efter en 5-mannafar fra Sandoy. I eftersøgningen deltog TRITON med helikopter, BRIMIL, BLIKUR og Tórshavn Radio. Lidt efter midnat blev 5-mannafarið fundet af BLIKUR ca. 3 sømil øst af Dalur. 5-mannafarið var opankret, og om bord var en 78 årig mand. Der var tæt tåge i området. BRIMIL ankom kort efter til båden, og manden blev taget om bord, og båden blev slæbt ind til Husavík.

Eftersøgning efter mand i fjeld.
Den 31. oktober først på aftenen iværksatte MRCC Tórshavn eftersøgning efter en mand som ikke var kommet hjem efter at have været i fjeldet i området ved Hvalba. I eftersøgningen deltog HVIDBJØRNEN med helikopter, TJALDRIÐ, BRIMIL, det lokale politi samt det lokale bjærgningsselskab. Manden blev efter ca. to timer fundet og bragt til sygehuset i Tvøroyi.

Eftersøgning i forbindelse med observation af rødt lys.
Den 2. november først på aftenen meddelte politiet i Tórshavn, at de havde fået en anmeldelse om observation af et rødt lys i området mellem Norðradalur og Koltur. Det røde lys blev observeret i ca. 5 minutter. Da MRCC Tórshavn ikke kunne udelukke, at der kunne være tale om en nødraket, blev der iværksat en eftersøgning i området. I eftersøgningen deltog HVIDBJØRNEN´s helikopter og BRIMIL. Området blev gennemfløjet flere gange med helikopter og efterfølgende gennemsejlet af BRIMIL, uden at der blev observeret noget unormalt, hvorefter eftersøgningen blev indstillet.

NORTH STAR grundstødning på Flesjarnar.
Den 4. november om aftenen grundstødte NORTH STAR på Flesjarnar. MRCC Tórshavn iværksatte, at TJALDRIÐ og BRIMIL sejlede til assistance, og samtidigt blev HVIDBJØRNEN´s helikopter gjort klar til afflyvning, i fald det skulle blive nødvendigt at evakuere de 4 besætningsmedlemmer. Tórshavn Radio, der hele tiden havde kontakt med NORTH STAR, meddelte dog kort tid efter, at der ikke var fare for besætningen. Samtidigt med at TJALDRIÐ var fremme ved North Star, ca. 45 minutter efter at meldingen blev modtaget, lykkedes det NORTH STAR at komme fri af Flesjarnar. Der var ingen tegn på vandindtrængen, og TJALDRIÐ fulgte NORTH STAR til Runavík, hvortil de ankom kl. 2255.

ÆGIR grundstødning på Kirkjubønæs.
Den 12. november først på aftenen grundstødte ÆGIR på Kirkjubønæs. Tórshavn Radio opfangede mayday fra ÆGIR, og MRCC Tórshavn iværksatte at TJALDRIÐ og Atlantic Airways BELL-212 helikopteren, som på dette tidspunkt var ude på træningsflyvning, blev sendt til området. SMYRIL og RITAN, som opfangede mayday´et, satte ligeledes kursen mod Kirkjubønæs. ÆGIR kom hurtigt flot, og RITAN, som var fremme efter ca. 15 minutter, fulgte ÆGIR til Tórshavn. Kort tid efter ankom også BELL-212 helikopteren til området, og forblev ved ÆGIR, indtil denne ankom til Tórshavn ca. kl. 1900.   

Patienttransporter- og evakueringer.

30. september 2001
Om formiddagen udførte TRITON´s helikopter patienttransport fra Tvøroyri Sygehus til Landssygehuset i Tórshavn.

30. september 2001
Om eftermiddagen udførte BRISTOW helikopteren S-61 patientevakuering fra Sovereign Explorer. Læge fra TRITON og narkoselæge og narkosesygeplejerske fra Landssygehuset medfulgte på flyvningen.

25. oktober 2001
Om eftermiddagen udførte Atlantic Airways BELL-412 helikopteren patienttransport fra Vágar Lufthavn til sygehuset i Tvøroyri. Læge og sygeplejerske fra Landssygehuset medfulgte på flyvningen.

5. november 2001
HVIDBJØRNEN´s helikopter udførte patientevakuering fra den færøske trawler HAVHESTUR, som var på fiskeri øst for øerne. HVIDBJØRNEN´s læge og redder medfulgte på flyvningen og blev ombordsat på trawleren. Efter klargøring af patienten blev denne ombordtaget i helikopteren og overført til Landssygehuset. Chefen for Færøernes Kommando har overfor HVIDBJØRNEN´s chef udtrykt sin anerkendelse af patientevakueringen, som blev udført under særdeles vanskelige vejrforhold.

Slæbning.
Den 21-22. oktober udførte HVIDBJØRNEN slæbning af FISKAKLETTUR fra en position ca. 25 sømil nord af Mykines til Klaksvík.

Øvelse.
Den 2. november deltog MRCC Tórshavn samt HVIDBJØRNEN´s helikopter med lægehold i øvelsen YTRA, hvor scenariet var, at et fly med 49 personer om bord forulykker under indflyvningen til Vágar Lufthavn.

Farvandsovervågning og søredningstjeneste.
I øjeblikket indgår inspektionsskibet HVIDBJØRNEN i farvandsovervågningen og søredningstjenesten. Chef for HVIDBJØRNEN er kommandørkaptajn Peter Stehr.

Tilbage