12. januar 2002
Lørdag middag, den 12. januar 2002 iværksatte MRCC Tórshavn redningsaktion i området ca. 3 sømil af Mjóvanes. Alle 3 ombordværende blev reddet.
FD 89 Sjóberin med 3 personer om bord, alarmerede lørdag middag Tórshavn Radio og meddelte, at de tog vand ind og at lukaf og motor stod halvt under vand.
Mayday relay
Tórshavn Radio udsendte "Mayday relay" og Brimil, der befandt sig i Nólsoy Fjord, satte øjeblikkeligt kurs mod positionen, og var fremme ved Sjóberin 20 minutter efter.
Sjóberin sank
Brimils gummibåd overførte pumpe til Sjóberin, og kl. 1236 blev de 3 personer overført til gummibåden, idet Sjóberin på det tidspunkt fik kraftig slagside. Kl. 1258 sank Sjóberin på position 6205,543N 00635,276W.
Redningsaktion afblæst
Herefter afblæste MRCC Tórshavn redningsaktionen, og kort efter satte Brimil kurs mod Runavík med de 3 personer om bord.
Tilbage