Introduktion til Idrætselementet
VELKOMMEN til Idrætsafdelingen ved Søværnets Sergent og Grundskole(SSG). Skolen har siden dens begyndelse haft et idrætselement, tidligere benævnt. Formålet er nu som dengang at støtte op om de forskellige personelgrupper, der runder skolen. Værnepligtige, konstabelelever, kadetter og stampersonel.
Der er 3 idrætslærere tilknyttet idrætsafdelingen.
SSG Claus Engelbrecht
OS Mads Damsgaard.
SG Marc Kihlberg
OMGANGSTONEN er under devisen gensidig respekt.
Soldaten skal betragte IDRÆT som et pusterum fra den daglige tjeneste, men det skal foregå i god ro og orden. Vi er soldater og ikke socialpædagoger.
Vi forventer at den enkelte yder en maksimal indsats og gør sit bedste, uden ynk og klyng. Til gengæld er vi garanter for et godt miljø og en god træningsvejledning til den enkelte soldat og deling.
PÅKLÆDNINGEN ved idræt er fri, dvs. at man har lov til at benytte sit eget træningstøj.
Søværnet udleverer forsvarets standard tøj og sko, dette grej er ikke det nyeste.
Til udendørs brug bør der købes nogle bedre. De udleverede sko er udmærkede som indendørs sko til brug ved boldspil. Det anbefales at man indkøber et/to par løbesko for egen regning.
Idræt kan kontaktes vedr. vejledning om korrekt sko valg.
SKADER eller begyndende skader er det vigtigt, at den enkelte soldat melder dette til sin delingsinstruktør.
Derudover har soldaten et eget ansvar for at informere idræts-instruktøren, om evt. problemer.
AKTIVITETERNE ved Idrætselementet er mange og det er vores hensigt at give eleverne et godt grundlag for at kunne bestå forsvarets fysiske basis krav, og et fundament til videre træning af muskulaturen og kredsløbet.
METODERNE til at opnå dette, arbejder idræt med flg:
- Muskeltræning (Kerneøvelser), kredsløbstræning (løb og svømning).
Forsvarets basis krav er p.t. et 3000 meter løb med en aldersbetinget minimum tidsgrænse + forside og ryg øvelser, samt armstrækkere.
I DAG er værnepligten kun 4 måneder, hvilket vil sige at tidsrammen i forhold til tidligere, hvor værnepligtstiden var 9 måneder i Søværnet og helt op til 18 måneder i de helt gamle dage, er meget mindre.
Og da værnepligten i søværnet indeholder et 6 ugers sejladsforløb m.v. betyder det, at den værnepligtige altså ikke har fulde 4 måneder til at opbygge sin formkurve.
Derfor er det VIGTIGT at den enkelte gør en egen indsats og benytter sig af de faciliteter idrætselementet råder over, til også i fritiden at dyrke motion og bygge sig selv op. Man skal jo huske, at der kommer mange forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde, såvel mentalt, socialt og fysisk.
Skolen har et velfærdselement, som stiller bolde og andre ting til rådighed. Idræt har både en god hal, svømmehal og et væld af løberuter, som den enkelte kan benytte sig af.
ET GODT RÅD er at man finder nogle at træne sammen med, samt at delingen sørger for at oparbejde et godt sammenhold indbyrdes og i forhold øvrige delinger

