Caesar 8X8 155 mm Haubits artillerysystem.

Caesar 8X8 er Hærens artillerisystem, som kan affyre seks skud på under et minut. Foto: Iben Valery.

Artillerisystemet Caesar 8X8 155 mm Haubits er et autonomt artillerisystem, som modsat det tidligere system – selvkørende haubits M109A3, som blev leveret i 1960’erne – ikke kræver nogen indmåling. Det betyder, at det nye system hurtigere kan bringes til skud.

 

Kort fortalt betyder indmåling, at man tidligere skulle bruge værktøjer, som minder om dem, en landmåler bruger, samt formler og beregninger til at regne ud, hvor man var og pegede hen. De nye pjecer har både GPS og gyroskoper, og det tilhørende computersystem kender derfor hele tiden artilleripjecens position og skudretning.

 

Forsvaret har købt 15 Caesar 8X8 med overdragelse i 2020 samt yderligere fire, som leveres i 2023. Det er franske Nexter, der producerer artillerisystemet. Kontrakten med virksomheden omfatter også anskaffelse af skydeledelsessystem, initial reservedelspakning, indledende uddannelse og en serviceaftale over 10 år.

 

De danske Caesar artillerisystemer er i januar 2023 blevet doneret til Ukraine. Læs mere her.

CAESAR 8X8 155 MM HAUBITS

Vægt: 32 tons

 

Længde: 12,3 m

 

Højde: 3,1 m

 

Bredde: 2,8 m

 

Hastighed: 80 km/t på fastbanet vej - 50 km/t i terræn

 

Aktionsradius: 600 km (ved kørsel på fastbanet vej)

 

Kaliber: 155 mm

 

Skudkadence: 6 skud på under 60 sekunder

 

Skudafstand: 40 km (afhængig af ammunitionstypen)

 

Beskyttelse: Kommer som standard med level 2-beskyttelse, som kan opgraderes til level 3.

 

Motor: V8 med 420 hk

 

Tankkapacitet: 420 l

Sidst opdateret 3. september, 2020 - Kl. 11.41