Danmarks elfly er af mærket Velis Electro.

Danmarks el-fly er af mærket Velis Electro. Foto: Magnus Terp / Forsvaret

Forsvaret anskaffede i efteråret 2021 to elektriske fly. Flyene skal være en del af Flyvevåbnet de næste to år, og de skal gennemgå en række afprøvninger.


Flyene skal ikke afløse andre af Flyvevåbnets nuværende flytyper, men det undersøges blandt andet, hvorledes et elektrisk fly vil kunne erstatte fossilbaserede brændstoffly til et begrænset område af styrkeproduktionen – særligt inden for trænings- og statusflyvning. På længere sigt kan disse erfaringer omfatte flere dele af pilottræningen i Flyvevåbnet.


Flyene er af mærket Velis Electro og er produceret af det slovenske firma Pipistrel, der er pioner inden for udviklingen af elektriske fly.

Se mere i videoen her:

Faktaboks

  • Tophastighed: 181 km/t
  • Rækkevidde: 100 km
  • Flyvetid: 30-50 minutter
  • Opladningstid til 100%: 45 minutter
  • Bemanding: 2 personer
  • Brug: Skoleflyvning
  • Producent: Pipistrel
Sidst opdateret 10. januar, 2022 - Kl. 14.09