[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Starten på den 94. Nijmegenmarch gik tirsdag morgen en time før planlagt på grund af vejret.



Telegrafen venter utålmodigt på startsignalet, selv om det knapt nok er blevet lyst.

Der var udsigt til 32 graders varme, så arrangørerne bestemte mandag eftermiddag, at første start skulle rykkes frem til klokken 3.30, så mange af gængerne kunne være hjemme, inden solen for alvor tog ved.

Vejret holdt, hvad meteorologerne havde lovet, og klokken 14 havde temperaturen nået de 32 grader.

Til start stillede 443 uniformerede danskere, heraf 260 fra Forsvaret, 174 fra Hjemmeværnet og ni fra Beredskabet.

Så i nattens mulm og mørke stod 443 forventningsfulde gængere klar til at løse dagens opgave: 40 kilometer gennem den hollandske natur.



Første udmarch i år for Hærens Officersskole.

I Camp Heumensoord er der nu 6.000 militære indbyggere – 5.000 gængere og 1.000 hjælpere – fordelt på 30 nationer. Lejren er lavet til marchen i, hvad der til hverdag er et naturområde.
Ud over de 5.000 fra lejren er der 40.000 civile gængere.