[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

15 personer fra Lundby Efterskole kæntrede i en dragebåd omkring middagstid. Søværnets Operative Kommando (SOK) blev via Politiet alarmeret kl. 1252.

De forskellige involverede myndigheder har sammenlagt bidraget med 4 helikoptere og 6 fartøjer, og fra ca. kl. 1500 havde disse myndigheder reddet 14 personer og bragt dem til forskellige hospitaler på Sjælland. Enkelte havde på dette tidspunkt opholdt sig meget længe i det kolde vand, og deres tilstand var kritisk, da de blev bragt på hospitalet.

Den lokale indsatsledelse indstillede eftersøgningen efter overlevende i vandet i dag kl. 1745.