[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

SPEJDERESKADRONEN  DANBN/IRAK hold 6
16. september 2005

Orienteringsbrev til pårørende.
Kære pårørende. Så er der gået en god måneds tid af missionen og vi har det fortsat godt alle sammen. Vi savner selvfølgelig jer der hjemme, men er ved godt mod.

Den første periode brugte vi på tilvænning til klimaet. Vi ramte den varmeste periode i Irak overhovedet og mange af soldaterne døjede med hovedpine og generel sløvhed. Også bakteriekulturen er anderledes, hvorfor de fleste har haft en tur eller to med dårlig mave. Når det så er sagt, er der det ikke noget, der generer os længere. Faktisk er de fleste begyndt at nyde varmegraderne, der i øjeblikket ligger på 45 grader midt på dagen. Om natten, når der kun er omkring 30 grader, kan man godt være fristet til at tage jakken over sig, når man kører med overkroppen ude i vinden. Det betyder at eskadronen er akklimatiseret og kan koncentrere sig om opgaverne.

Deling indsat til beskyttelse af Politistationen i Al Qurna.

I forlængelse af en grundig overdragelse fra hold 5, har vi brugt en del kalorier på at gøre os fortrolige med området og med de mennesker der bor her. Vi har efterhånden fået et godt kendskab til terrænet og finder smidigt vej gennem de smalle gader i byerne. Vi har også opbygget et bredt netværk af kontakter til de lokale, således vi kan holde os opdateret på situationen eller hurtigt kan skaffe de oplysninger vi mangler.

 
Fodpatrulje gennem Al Qurnas gader kan godt være en varm fornøjelse midt på dagen.

Vores kontakter strækker sig fra almindelige mennesker på gaden, til offentlige instanser, som fx det lokale politi, dommere og byråd. Også den irakiske hær er vi i kontakt med, idet vi gerne snart skulle starte et uddannelsesprogram, der sætter den i stand til at overtage vores opgaver i området. Vi forsøger at lave en del aktiviteter med både politi og militær. Det er dog svært at planlægge disse aktiviteter, da irakisk planlægning ikke nødvendigvis er ligeså stringent som vores danske indstilling til aftaler og tider. Alle aftaler krydres med et ”Inshalla”, der betyder om gud vil, på arabisk. Altså et generelt forbehold for, at andre ting kan komme i vejen.

Da sikkerhedssituationen er skærpet siden vores ankomst, kører vi også en del eskorter i ansvarsområdet og reelle transportopgaver af personer til og fra grænsen til Kuwait. Det er truslen om vej-sidebomber, der afføder et krav om, at personer ikke kan fragtes rundt i ubeskyttede busser. Da eskadronen råder over de bedste køretøjer i missionsområdet, nemlig vores pansrede mandskabsvogn af typen Piranha, er det ofte os der må tage de lidt trivielle transportopgaver. Alle kan dog se nødvendigheden af disse opgaver, så det er ikke noget, der får lov at ødelægge moralen.

Om aftenen samles eskadronen i gangen og snakker om dagen - og om familien, kærester etc.

Vores mekanikere, forsyningspersonel og kontorpersonale har haft nogle hektiske uger i starten af udsendelsen. Vi har desværre overtaget et efterslæb hvad angår forsynings- og vedligeholdelsestjenesten, hvor især køretøjerne har været meget forsømte. Det er en af de områder hvor en stående professionel enhed adskiller sig fra værnepligtige på rådighedskontrakt.

Kommandodelingen har på overraskende kort tid fået drejet skuden, således at køretøjerne igen er sikkerhedsmæssigt forsvarlige og delingerne har de stumper de skal bruge. Det er ikke noget der er sket af sig selv. Det er udelukkende et resultat af benhårdt arbejde, mange timer i døgnet, hver dag.

I denne uge gennemførte eskadronen vores første planlagte operation. Vi fik til opgave at foretage en hus- og områdeundersøgelse i det nordlige ansvarsområde. Beboerne i området havde for et par uger siden angrebet nabolandsbyen med tunge våben. Bataljonen følte derfor lejlighed til at sætte et eksempel. Signalet var klart; vi ønsker ikke tilstedeværelse af tunge våben i området og kan under ingen omstændigheder tolerere, at man løser konflikter ved brug af våben. Operationen blev gennemført om natten, idet vi landede i målet ved første lys. Beboerne virkede generelt overraskede over vores ankomst, men gjorde ingen tegn på, at ville modsætte sig vores eftersøgning.
Delingerne blev sendt fra hus til hus for at eftersøge ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer. Dette blev gjort på professionel vis og med stor succes. I forhold til vores naboenheder stod eskadronen for langt størstedelen af de konfiskerede effekter, deriblandt tre morterer og et par panserværnsraketter.

Eskadronen håber på flere operationer i denne stil, da det giver en følelse af at gøre noget aktivt for at øge sikkerheden. Det giver også god respons fra de mange fredelige mennesker der bor i området.

Sammenholdet og moralen i eskadronen er god og synes at blive bedre og bedre, som tiden går. Det er et trygt sted at gøre tjeneste, hvor personellet har godt greb om respektive opgaver. Socialt er delingerne godt sammentømret og soldaterne passer godt på hinanden. Samlet set giver det os et optimistisk afsæt for vores fortsatte opgaveløsning. Vi vil fortsætte i den retning, der er stukket ud fra starten, med fortsat fokus på kammeratskab og sikkerhed under opgaveløsningen.

Resultatet af eskadronens første operation
En del ulovlige tunge våben, der ikke hører til blandt civile mennesker i et demokratisk samfund.

Vi sender alle vores bedste ønsker for jer derhjemme, og ser frem til mange breve og pakker. Det gør en kæmpe forskel, at I tænker på os hernede.

THOMAS LARSEN
major
Eskadronchef