I dag er Nyholm et enestående maritimt kulturområde, hvor alle kan gå rundt og nyde bygninger, gader og havnen med Flådens Leje. Men sådan var det ikke i begyndelsen.

1700-tallet var Flådens storhedstid. Handlen blomstrede, de danske handelsskibe var overalt, og Flåden beskyttede dem samtidig med, at orlogsskibene søgte nye territorierier og gjorde klar til at bekæmpe den svenske modstander.

Denne hurtigt voksende orlogsflåde kunne ikke forblive i basen på Slotsholmen. Frygten for brand og andre ulykker var for stor. Derfor besluttede den enevældige kong Christian V i 1680, at Flåden skulle flytte til de lavvandede områder overfor Toldboden. Det blev til Nyholm, hvor Flåden de næste 300 år havde sin hovedbase. Og så fulgte værft, magasiner og ekspertise med i takt med, at området blev fyldt op. Udslidte skibe blev sænket for at holde på opfyldningen. De kolossale mængder af affald fra den indre by fik en blivende plads på Nyholm, og i 1679 blev Flådens nyeste stolthed linjeskibet Dannebrog søsat fra beddingen på Nyholm. Frem til omkring 1920 var det her, at teknologien blomstrede.

På den anden side af indløbet til hovedstaden lå Nyboder, hvor Holmens faste stok boede og levede. Hver morgen vandrede de fra Nyboder over en træbro til Nyholm, hvor de fordelte sig til skibene og værftet.

I Flådens Leje lå de stolte orlogsskibe side ved side og gjorde klar til sommerens udkommando, mens andre forberedte årelange togter til verdens fremmede og ukendte farvande. Hvor der om vinteren var fyldt op med linjeskibe, fregatter og mange andre skibe, var der mere tomt om sommeren.

Holmen var et lukket område med eget politi, brandvæsen, hospital, fængsel og egne love og regler, hvor mere end 10.000 havde deres daglige gang. I år-tiere var dette landets største arbejdsplads.

Efterhånden blev andre af de sumpede områder fyldt op, og i begyndelsen af 1920’erne flyttede værftet fra Nyholm, hvor skibene og besætningerne fortsat holdt til.

I begyndelsen af 1950’erne blev der bygget nye flådestationer i Korsør og Frederikshavn, men det var først i 1990’erne, at de sidste eskadrer og deres skibe forlod Nyholm.

Det var her på Nyholm, hvor de vinteroplagte skibe i 1801 blev flyttet ud lige nord for det endnu ufærdige søfort Trekroner for at tage kampen op med den britiske flåde i det, der kendes som Slaget på Reden.

Det var her, hvor englænderne efter bombardement af København i 1807 sejlede bort med den danske orlogsflåde og ødelagde alt, der ikke kunne sejle. Kendt som Flådens Ran.

Det var her, hvor Flåden den 29. august 1943 valgte at sænke alle egne skibe for at undgå, at de skulle falde i besættelsesmagtens hænder.

Og det var her, hvor kisterne med forsvarschefen og de otte andre omkomne fra flyulykken på Færøerne i 1996 blev sat i land.

I dag er Nyholm en enestående kulturoplevelse med et miljø, der næppe findes andet steds. De gamle bygninger, deres omgivelser og hele miljøet er fredet eller under fredning. I Forsvarsforliget for perioden frem til 2023 står, at dele af Nyholm skal sælges. De historiske bygninger og monumenter skal bevares, og helhedsplanen skal forelægges forligskredsen.

Endnu er Søværnet tilbage på Nyholm. Kongeskibet Dannebrog, uddannelsescentrene og fartøjer er stadig aktive, og ikke mindst det store engagement i de frivillige foreninger præger hverdagen. Og imens passer militærpolitiet på os og omgivelserne.