Dansk soldat under NATO flag på krigsskib

NATO er hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, og soldater fra alle værn bidrager til NATO's beredskaber og operationer.

NATO har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde på tværs af Nordatlanten.

 

NATO er sammen med blandt andre FN, EU og OSCE et multilateralt samarbejde, hvorigennem Danmark medvirker til at varetage sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, herunder medvirke til at udbrede fred, sikkerhed og respekt for menneskerettighederne.

 

Der er to centrale forhold i den Nordatlantiske Traktat. Konsultationsprocessen (Artikel 4) og det kollektive forsvar (Artikel 5).

 

Konsultationsprocessen giver alle allierede mulighed for at bringe et emne på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål. Denne mulighed har været anvendt flere gange, blandt andet i forbindelse med kriserne i Irak, Ukraine og Syrien. Det kollektive forsvar er kernen i NATO. Artikel 5 indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede, den såkaldte ”musketer-ed”. NATO’s kollektive forsvar er blevet aktiveret én gang i NATO’s historie. Det var efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001.

 

Danmarks sikkerhed er forankret i NATO

Den sikkerhedspolitiske situation er den mest alvorlige siden Berlin-murens fald. Danmarks tilpasning til den ændrede situation tager udgangspunkt i NATO. NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Det er derfor i Danmarks interesse aktivt at bidrage til NATO, herunder den kollektive afskrækkelse og forsvar.

 

Den sikkerhedspolitiske situation medfører, at NATO sammen med Danmark har brug for at styrke sin afskrækkelse og forsvar. Derfor vil Danmark med seneste forsvarsforlig fra 2018 og tillægsaftalen fra 2019 blandt andet:

 

  • Opstille en brigade bestående af op til 4.000 soldater i en selvstændig enhed.
  • Udruste Søværnets fregatter med luftforsvarsmissiler.
  • Forbedre evnen til at bekæmpe trusler fra ubåde.
  • Styrke Forsvarets, Hjemmeværnets og reservernes evne til at mobilisere med særlig fokus på at beskytte infrastruktur og levere værtsnationsstøtte til NATO-styrker i Danmark.
  • Forbedre det nationale cyberforsvar.

 

Danmarks aktive deltagelse i NATO

Danmark deltager aktivt i styrkelsen af NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATO’s fremskudte tilstedeværelse (enhanced Forward Presence (eFP) i Estland med ca. 200 danske soldater og i Letland med en kampbataljon på ca. 800 soldater indsat under NATO-ramme. Derudover har Danmark stillet F-16-kampfly til rådighed for NATO’s Enhanced Vigilance Activities over Polen ligesom Danmark løbende bidrager med F-16 kampfly til (Baltic Air Policing (BAP) i Litauen.

 

Danmark deltager regelmæssigt i NATO’s stående flådestyrker, der opererer i hele Alliancens ansvarsområde.

 

Danmark deltager aktivt i internationale operationer i NATO-regi som led i særligt terrorbekæmpelse og kapacitetsopbygning, herunder blandt andet i NATO Mission Iraq (NMI)

 

Enheder fra alle værn er tilmeldt NATO's udrykningsstyrker og kan med kort varsel indsættes i verdens brændpunkter.

 

Det militære samarbejde i NATO omfatter blandt andet opstilling af fælles hovedkvarterer og militære kapaciteter, udformning af tekniske standarder og fælles procedurer, fælles øvelser og ikke mindst fælles militære operationer.

 

Fakta

NATO har 31 medlemsstater:

 

Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.

 

NATO er etableret i overenstemmelse med artikel 51 i FN-pagten. Den giver stater ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et angreb. 

 

Den bærende bestemmelse i NATO-traktaten er Artikel 5 - den såkaldte musketer-ed, som siger, at et angreb på ét NATO-land er et angreb på alle NATO-lande.

 

Artikel 5 er kun blevet taget i anvendelse en enkelt gang i NATO's historie. Det var efter angrebene mod World Trade Centre og Pentagon i USA den 11. september 2001. 

 

Læs mere: NATO Traktaten

Sidst opdateret 26. januar, 2024 - Kl. 08.22