Eftersøgning og redning

  • 17.48. Marinehjemmeværnsfartøjet Apollo og en redningsbåd fra Sæby sejlede til undsætning for et sejlskib, der var gået på grund og havde vandindtrængen ved Hirsholmene. Sejlskibet fik assistance med pumper og blev slæbt ind til Sæby.
  • 19.07. Hvide Sande Redningsstation sejlede til undsætning for to kite surfere, som en anmelder på land vurderede var i problemer. De to kom ind ved egen hjælp, inden redningsbåden nåede frem.
  • 20.09. Forsvarets Redningscenter modtog via Radio Medical anmodning om at evakuere en patient fra et besætningsmedlem fra et skib i Storebælt. Patienten blev overført med helikopter til Køge Sygehus.


Ambulanceflyvninger

  • 08.09. En patient blev overført med helikopter fra Samsø til Skejby.


Andre maritime assistancer

  • 10.25. Gedser Redningsstation assisterede en motorbåd med motorstop ud for Gedser.
  • 17.03. Gedser Redningsstation assisterede en gammel kutter med motorstop syd for Klintholm.
  • 19.13. Danske Søredningsselskab assisterede en speedbåd med motorstop nordøst for Middelgrundsfortet.
  • 23.20. Miljøskibet Gunnar Thorson assisterede en udledningsbåd med fire personer om bord, der var løbet tør for brændstof 500 m fra kysten ved Hindsgavl Slot. Både Dansk Søredningsselskab og to ressourcepersoner var blevet kontaktet, men de ville ikke tage opgaven.



Ammunitionsrydning

  • 07.53. Ammunitionsrydderne blev indsat til støtte for Københavns Politi efter fund af en mistænkelig genstand i Hvidovre. Det viste sig, at genstanden ikke var farlig. Den blev taget med til destruktion.
  • 10.53. Ammunitionsrydderne blev indsat efter at en magnetfisker havde fanget en mortergranat ved Fuglebjerg. Rydderne vurderede, at granaten ikke kunne transporteres og den blev sprængt på stedet.
  • 12.40. Ammunitionsrydderne hentede en granat, der var fundet i en grusgrav i Sindal.
  • 13.20. Ammunitionsrydderne hentede røggranater og håndvåbenammunition, der var fundet i et dødsbo i Borup. 



Militær hjælp til andre myndigheder

  • Forsvaret støtter politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.