Eftersøgning og redning
25. september
- 11.26. Forsvarets Redningscenter iværksatte evakuering af en patient fra et skib nordvest for Bornholm. Da redningshelikopteren fra Roskilde var indsat i en anden opgave, blev evakueringen foretaget af en svensk helikopter.
26. september
- 08.48. En redningsbåd fra Grenå Redningsstation sejlede ud til en tom jolle i Kattegat. Jolle var blevet set fra en færge, og der var tvivl om, hvorvidt jollen havde en motor i vandet, og om der derfor kunne være sket en ulykke. Redningsbåden fandt jolle, der var uden motor. Der var ikke tegn på, at der var sket en søulykke.
- 16.05. En redningshelikopter, Nr. Vorupør Redningsstation og det lokale beredskab og politiet blev indsat i eftersøgning efter melding om, at to stand-up paddlers var i mulig nød ved Thisted Bredning. Efter en lille times eftersøgning fik politiet kontakt til to padlere, som passede på beskrivelsen. De havde ikke været i nød.
- 19.52. En redningshelikoper og redningsbåde fra Gilleleje og Dansk Søredningsselskab Lynæs blev alarmeret ved melding om, at en surfer ikke var kommet retur vest for Gilleleje. Surferen kom selv ind.
- 20.30. En redningshelikopter og det lokale politi foretog eftersøgning efter observation af en nødraket ved Vejle Fjord. Der blev ikke fundet tegn på en søulykke.
- 20.50. Hanstholm Redningsstation og Midt og Vestsjællands Politi blev alarmeret efter observation af nødraketter i Hanstholm. Raketterne var blev afskudt fra et skib i havnen.
27. september
- 12.10. En redningshelikopter, to fartøjer fra Marinehjemmeværnet og en båd fra beredskabet blev indsat ved melding om, at to dykkere var savnet syd for den nye Lillebæltsbro. Dykkerne kom selv i land.
- 13.33. Dansk Søredningsselskab Vordingborg, Klintholm Redningsstation og det lokale beredskab blev indsat ved melding om, at en båd ud fra Faxe havde vandindtrængen.
- 17.45. Det lokale beredskab blev alarmeret, da en surfer blev meldt i nød ud for Greve. Surferen kom selv ind.
Ambulanceflyvninger
27. september
- 02.25. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.
Andre maritime assistancer
25. september
- 18.20. Dansk Søredningsselskab Lynetten hentede en drivende tom båd ud for Dragør.
26. september
- 16.44. Dansk Søredningsselskab Årø assisterede en sejlbåd, der var gået på grund ud for Haderslev Fjord.
- 21.14. Forsvarets Redningscenter skabte kontakt mellem en sejler, der var gået på grund i Udbyhøj Havn og den lokale havnefoged.
Ammunitionsrydning
- Ammunitionsrydderne hentede en kasse med gamle artilleri- og mortérgranater, der var fundet i Præstø.
- Ammunitionsrydderne hentede et granathylster, der var fundet på Langeland.
- Ammuntionsrydderne blev indsat efter fund af en gammel mortérgranat under oprydning i Jyllinge.
- Ammunitionsrydderne hentede en gammel granat, der var fundet ved Damhussøen.
Militær hjælp til andre myndigheder
25. september
- 11.28. Tre soldater fra Hjemmeværnet blev indsat til støtte for et midlertidigt COVID-19 testcenter i Fredericia.