Eftersøgning og redning

29. oktober:

  • 12.48: Patientevakuering fra skib i Østersøen mellem Møn og Bornholm. Patienten fløjet til Rigshospitalet.
  • 15.14: Meldinger om kajakroer som personer på land var bange for ikke selv kunne komme ind igen. Opkald til pårørende kunne afdække at det var en erfaren roer, som ikke var i nød, han var blot langt ude for at finde gode bølger.
  • 18.07: Melding om en tom jolle på Middelgrund mellem Fur og Salling. Det viste sig at være 2 andejægere, som ikke var i nød. Beredskabet i Skive nåede at blive indsat og mødte jægerne på stranden.
  • 10.05: En fiskekutter er gået på grund ved Anholt og tager vand ind. Redningsstationerne fra Anholt og Grenaa yder assistance og får med hjælp fra en anden fisker trukket båden fri. Båden kan selv sejle i havn på Anholt.

30. oktober:

  • 13.02: Kæntret jolle observeret ved Storebæltsbroen. Afsøgning med SARROS, beredskab og MHV LYRA gav intet resultat. Da der ikke er nogen savnede lukkedes sagen.
  • 09.18: Jolle observeres uden personer ud lige syd for Spodsbjerg. Havørnen var lige i nærheden og blev bedt om at se på det. Da de nåede frem dukkede ejeren også op. Han havde brugt båden til fiskeri, der var ingen nødsituation.
  • 10.17: Person savnet. Hans bil bliver fundet ved Oddesundbroen. Redningsstationerne Thyborøn, Agger og Thorsminde, Beredskabet, Politiet og redningshelikopteren blev sendt til stedet. Helikopteren finder hurtigt manden.

31. oktober

  • 17.31: Jolle observeres ud for Skodsborg tæt på kysten. Politiet bliver bedt om at køre ned og se om der er tegn på søulykke. Der var tale om en fiskejolle med personer ombord, de var ikke i nød. Najaden nåede også at blive sendt fra Holmen, men nåede kun lige ud af havnehullet.
  • 20.21: Motorbåd med motorstop ud for Rødvig bliver afhjulpet af Klintholm redningsstation. Klintholm redningsstation vurderer, at opgaven var en nødforbyggende redningsaktion pga. motorbåden drev nær store sten. Klintholm redningsstation slæber skibet ind til Rødvig.

Andre assistancer

30. oktober

  • 18.18: Patientevakuering fra den danske færge Crown Seaways. Radio Medical anbefalede evakuering af syg person på Crown Seaways. Evakueringen blev foretaget af den norske redningstjeneste.

31. oktober

  • 03.14: Patientevakuering fra den danske færge Bergensfjord. Radio Medical anbefalede evakuering af syg person på Bergensfjord. Evakueringen blev foretaget af den norske redningstjeneste.
  • Afvisningsberedskabet sendt på vingerne på grund af tab af kommunikation fra et fly over Nordjylland. Afvisningsberedskabet fløj supersonisk ind over Mors mod Sæby.
  • Redningsberedskabet startede opgave med at finde forsvunden person. Men personen blev fundet af politiet, lige inden helikopteren lettede.