Eftersøgning og redning


18. juni

  • 15.11: En kajakroer er savnet. Han kom selv i land, men nåede forinden at blive slået alarm som en drukneulykke via 112.
  • 17.30: Et barn er savnet i Furesø. Drengen blev fundet i god behold, inden redningshelikopteren fra Skrydstrup nåede frem.
  • 18.24: En RIB var væltet i Aalborg. Alle kom op ved hjælp fra civile både i området.

 

19. juni

  • 10.01: Gul Sejlbåd blev undersøgt i Limfjorden. Sejlbåden viser sig at være bemandet og der er derfor ikke sket en søulykke.
  • 10.13: En kajakroer er væltet ved Humlebæk. Kajakroeren kom op ved egen hjælp.
  • 11.09: En sejlbåd er udeblevet i Kattegat. Båden blev fundet i Randers Fjord ved hjælp af Lyngby Radio.
  • 12.04: To piger driver væk i gummibåd. Deres far svømmer efter. Pigerne bliver reddet, men faren drukner.
  • 15.40: Kvinde har fået skåret fingeren af på en sejlbåd syd for Helsingør. Hun kom selv i land, og politiet overtog sagen herfra.
  • 16.29: Falsk melding om person på badedyr ud for Faxeladeplads
  • 17.12: Melding om stående paddleboarder, der ikke kan komme ind ved Saksild Strand. To fra stranden svømmede ud og hentede ham.
  • 17.14: Mand sejler på grund ved Lohals. Båden tager vand ind. Manden kommer over i en anden civil båd.
  • 22.21: Der er observeret en mulig springer ved Alssundbroen. Efter eftersøgning med helikopter og både blev der ikke fundet nogen personer i vandoverfladen. Uvist om der har været en springer.

20. juni

  • 00.01: En person udebliver ved Rudkøbing Vemmenæs. En eftersøgning med helikopter og både bliver iværksat. Personen var selv kommet i land og kontaktede Joint Rescue Coordination Center, hvorefter eftersøgningen blev afblæst.
  • 06.17: En sejljolle er kæntret. Navn og telefonnummer på ejer findes ved hjælp af fiskegrejer. Politipatrulje finder ejer på adresse og sagen lukkes.
  • 15.48: Der sker en patientevakuering i Øresund. Person er stukket af noget og fik vejrtrækningsproblemer. Personen blev hentet af redningshelikopteren i Roskilde.
  • 16.00: Tre unge på et "Stand Up Paddleboard" ved Køge. Anmelder i land synes det ser farligt ud, da de ikke har redningsvest på. Patruljefartøjet Frejas gummibåd sejler ud fra Køge og kigger. De tre kommer selv i land.
  • 17.15: Tre mand er i vandet i Kertinge Nor. De blev reddet op af civil båd. Redningshelikopteren i Skrydstrup blev alarmeret, men nåede ikke frem.
  • 18.09: En sejlbåd er kæntret nord for Lejre. Beredskabet tog ud og kiggede men kunne ikke finde den. Aktionen blev afblæst.
  • 18.27: En surfer er i nød ved Faaborg. Surferen kom i land ved egen hjælp, inden hjælpen nåede frem.

 

Andre assistancer

18. juni

  • 13.05: Motorbåd har motorstop i Kerteminde Bugt. Dansk Søredningsselskab Kerteminde blev sendt til assistance.
  • 22.23: Speedbåd har motorstop nordøst for Saltholm. Dansk Søredningsselskab København bugserede fartøjet til Kastrup Lystbådehavn.
  • 22.59: En sejlbåd har motorstop ved Anholt. Anholt Kystredningsstation blev sendt til assistance.

19. juni

  • 13.04: En motorbåd har ingen strøm nord for Saltholm. Dansk Søredningsselskab København blev sendt til assistance. Fartøjet lå ud for Vedbæk. De blev bugseret til Lynetten.
  • 14.22: En motorbåd har motorstop ved Vordingborg. Dansk Søredningsselskab Vordingborg blev sendt til assistance.
  • 14.44. En motorsejler er stødt på grund med motorstop ved Avedøreværket. Dansk Søredningsselskab Køge blev sendt til assistance. De trækker den fri og giver starthjælp. Havaristen sejlede derefter videre for egen kraft.
  • 15.43: En sejlbåd har motorstop ved Humlebæk. Dansk Søredningsselskab Helsingør blev sendt til assistance. Havaristen blev bugseret til Nivå havn.
  • 15.49: En sejlbåd har motorproblemer ved Amager Strandpark. Dansk Søredningsselskab København blev sendt til assistance. Fartøjet blev bugseret til Kastrup Lystbådehavn.
  • 16.06: Tysk sejlbåd var grundstødt syd for Øer og Ebeltoft. Grenå redningsstation blev sendt til assistance. Sejlbåden ønskede ikke selv assistance.
  • 21.27: En motorsejler har motorstop tre sømil nord for Anholt. Anholt redningsstation bugserede skibet til Anholt.

20. juni

  • 09.54: Sejlbåd har motorproblemer ved Fyns Hoved. SOM2 fra Søopmålingen blev sendt til assistance.
  • 10.03: Der er en drivende jolle i Musholm Bugt. Dansk Søredningsselskab Kerteminde fandt den og returnerede jollen til en glad ejer.
  • 10.34: En sejlbåd er i problemer nord for Tunø. Patruljeskibet Diana blev sendt til assistance.
  • 12.17: En sejlbåd har motorproblemer vest for Anholt. Anholt redningsstation blev sendt til assistance.
  • 14.46: En tysk sejlbåd har en knækket mast syd for Kegnæs. Marinehjemmeværnsfartøjet Budstikken assisterede med at holde sejlbåden væk fra land, inden tysk redningsbåd overtog slæb til Gelting.
  • 15.56: En motorsejler er løbet tør for brændstof. Marinehjemmeværnsfartøjet Ringen blev sendt til assistance.
  • 19.11: En sejlbåd har motorproblemer ved Samsø. Dansk Søredningsselskab Juelsminde blev sendt til assistance.
  • 20.27: En fiskekutter har motorproblemer mellem Thorsminde og Hvide Sande. Hvide Sande Redningsstation blev sendt til assistance.