Eftersøgning og redning

19. marts

  • Inspektionsskibet Thetis deltog med skibets helikopter i eftersøgningen af tre personer, der forsvandt i en jolle på en sejlads mellem Narsaq og Qaqortoq. Også en redningshelikopter fra Air Greenland og en politikutter deltog i eftersøgningen. De tre blev fundet omkomne.

21. marts

  • 14.42. Surfere blev meldt i nød ved Hundested. De blev assisteret i land af en båd fra Dansk Søredningselskab Lynæs.
  • 18.52. Beredskabet blev indsat efter melding om observation af en drivende kajak ved Skagen. Det viste sig, at der var tale om en bøje. 

 

Ambulanceflyvninger

21. marts

  • 21.31. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet. 

 

Indsættelse af miljøberedskabet

  • Inspektionsfartøjerne Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen har over weekenden fortsat været indsat i forbindelse med kutterforliset i Diskobugten i den 17. marts.

 

Støtte til civilsamfundet

19. marts

  • En Fennec-helikopter var indsat til støtte for politiet på Fyn. 
  • Et fly fra Flyverhjemmeværnet deltog i eftersøgningen af en savnet person ved Rødekro.