Eftersøgning og redning

6. maj

  • 18.43. Beredskabet fra Aalborg bjærgede tre personer fra en båd, der var kæntret ved Aalborg. 

7. maj

  • 16.05. En patient blev evakueret fra et skib i Nordsøen. Patienten blev fløjet til universitetshospitalet i Aalborg.
  • 18.48. En patient blev evakueret fra en platform i Nordsøen. Patienten blev fløjet til sygehuset i Esbjerg. 

8. maj

  • 15.04. En redningshelikopter, Ebeltoft Redningsstation og beredskaberne fra Ebeltoft og Knebel blev indsat i eftersøgning, da en mand blev meldt faldet overbord fra en grundstødt sejlbåd ved Ebeltoft. Sejlbåden stod på grund uden personer ombord, og gelænderet på båden var knækket. Trods en omfattende eftersøgning blev den savnede ikke fundet. 
  • 18.30. Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra et tysk krydstogtskib i Østersøen. Patienten blev fløjet til Rigshospitalet. 
  • 22.43. Redningshelikopteren fra Roskilde, patruljefartøjet Nymfen og det lokale beredskabet blev sendt til assistance for en motorbåd med røgudvikling ved Stevns. Nymfen bugserede motorbåden sikkert i havn i Rødvig. 

 

Andre maritime assistancer

6. maj

  • 09.42. Gedser Redningsstation sejlede til assistance for en tysk sejlbåd, der var gået på grund ved Gedser. Redningsbåden fik trukket sejlbåden fri. 

7. maj

  • 18.48. Marinehjemmeværnsfartøjet Ringen sejlede til assistance for en motorbåd med motorstop i det sydlige Storebælt. Ringen bugserede havaristen til Bukkemose på det sydlige Langeland. 

8. maj

  • 07.11. Dansk Søredningsselskab Løgstør assisterede en motorbåd med motorstop i Thisted Bredning.
  • 15.05. Dansk Søredningsselskab København assisterede en motorbåd med motorstop ud for Københavns Havn. 
  • 15.35. Dansk Søredningsselskab København og Københavns Politi sejlede til assistance for en motorsejler, der havde motorstop og bankede mod jernpæle ved ydermolen ved Nordhavn. 

9. maj

  • 01.41. Et vagtfartøj fra Fehmarn byggeriet slæbte en sejler med motorstop til Rødby. 

 

Olieobservationer/indsættelser af miljøberedskabet

6. maj

  • 08.10. Et satellitbillede viste en mulig olieforurening 13 sømil vest for Løkken. Et miljøfly overfløj senere positionen og vurderede, at der var tale om et naturfænomen. 
  • 08.12. Et satellitbillede viste en forekomst af formodet fiskeolie nord-nordvest for Skagen. Et miljøfly fandt senere ligeledes tegn på fiskeolie på positionen. 

8. maj

  • 18.57. Et satellitbillede viste en mulig mindre forurening 16 sømil sydøst for Dueodde.