Eftersøgning og redning

  • 18.13. En redningshelikopter og Hvide Sande og Esbjerg Redningsstationer blev alarmeret, da en 4-årig tysk pige blev meldt savnet på Børsmose Strand. Pigen blev kort tid efter alarmeringen fundet i god behold på land. 
  • 23.21. Forsvaret modtog anmeldelse om, at en båd sejlede i ring ved Egernsund. En fuld person blev fundet i bunden af båden. 

 

Andre maritime assistancer

  • 18.32. En motorsejler meldte om motorstop ved indsejlingen til Esbjerg Havn. Båden blev hjulpet ind af en civil motorbåd. 
  • 18.40. Dansk Søredningsselskab Juelsminde blev sendt til undsætning for en motorsejler, der var grundstødt vest for Bogense. Motorsejleren blev trukket fri. 

 

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

  • 05.59. Et satellitbillede viste en mulig forurening 9,8 sømil sydvest for Hirtshals. Et dansk miljøfly bekræftede observationen, men fandt ikke tegn på, at der var tale om forurening. 
  • 10.52. En lystsejler meldte om en formodet olieplet sydøst for Romsø. Patruljefartøjet Najaden sejlede til positionen. Der blev ikke fundet tegn på forurening. 
  • 19.17. En lystsejler meldte om bræmmer af olie i klumper i Båring Vig. Miljøfartøjet Marie Miljø blev sendt til positionen. Ved ankomst fandt mandskabet utallige klumper af en klæbrig brunlig substand. Efter at have taget prøver vurderede mandskabet, at der var tale om et organisk materiale.