Eftersøgning og redning

11. juni

  • 17.10. Redningshelikopterne fra Roskilde og Skrydstrup, marinehjemmeværnsfartøjerne Andromeda, Luna og Ringen, Svendborg Beredskab, Ærø Søredningsforening, Ærø Redningskorps, politiet samt tre tyske redningsfartøjer blev indsat, da et sejlskib blev fundet på havet uden personer ombord. Efter ca. 90 minutters eftersøgning fandt redningshelikopteren fra Skrydstrup den savnede i vandet. Vedkommende blev fløjet til Odense Universitetshospital og blev senere erklæret omkommet. 
  • 19.43. Forsvaret modtager anmeldelse om, at to personer ved en vandscooter tilsyneladende er i problemer. Patruljefartøjet Rota sendes mod positionen og sender sin gummibåd i forvejen. Kort tid efter rapporterer anmelderen, at de to ved scooteren har fået hjælp fra et civilt fartøj. 

12. juni

  • 06.41. En patient blev evakueret fra et fartøj 60 sømil vest for Esbjerg. 
  • 08.26. Patruljefartøjet Rota blev sendt til assistance for to personer i en speedbåd med motorstop ved Avedøre Holme. Den ene af de to personer ombord var underafkølet og blev taget med Rota tilbage til land og en ventende ambulance. 
  • 10.09. Marinehjemmeværnsfartøjet Brigaden evakuerede en person, der var kommet til skade på en sejlbåd ved Samsø. Brigaden sejlede den tilskadekomne til Samsø, hvor en ambulance ventede. 

13. juni

  • 06.09. To personer fra en brændende båd ved Rømø blev reddet af en helikopter. 

 

Andre maritime assistancer

10. juni

  • 13.32. Grenaa Redningsstation sejlede til assistance for en motorbåd med motorproblemer i Ebeltoft Vig. 

11. juni

  • 04.26. En sejlbåd meldte, at den havde fået motorstop og efterfølgende var gået på grund ved Vordingborg. En lokal slæbebåd trak sejlbåden fri, og den kunne fortsætte for egen kraft. 
  • 15.15. Skagen Redningsstation sejlede til assistance for en fiskekutter, der nord for Skagen havde fået grej i skruen. 

12. juni

  • 01.15. En båd meldte om motorstop i Lillebælt. Et andet civilt fartøj sejlede til assistance. 
  • 12.48. En tysk sejlbåd meldte om motorstop ved Kegnæs. Flere skibe sejlede til assistance. En tysk redningsbåd assisterede med slæb til Tyskland.
  • 13.22. En motorbåd meldte om motorstop ved Dragør. Flere civile både sejlede til assistance, men motorbåden fik selv gang i motoren, før hjælpen nåede frem.
  • 21.31. En motorbåd meldte om motorstop i Roskilde Fjord. Dansk Søredningsselskab Lynæs sejlede til assistance. 

 

Støtte til det civile samfund

12. juni

  • En Fennec-helikopter og senere redningshelikopteren fra Roskilde deltog i eftersøgningen af en savnet person ved Lumsås.