Eftersøgning og redning

  • 12.53. En person i vandet ud for Bork havn råbte om hjælp. En lokal båd fra Westwind hjalp nødstedte i land.
  • 20.26. Forsvaret modtog melding om en udeblevet surfer i Venø Bugt. Den udeblevne surfer var ikke set i over to timer og pårørende i land var urolige. Redningshelikopteren fra Aalborg og Marinehjemmeværnsfartøjet Manø blev sendt til assistance. Det lykkedes gummibåden fra Manø at lokalisere den savnede, som ikke var i nød og fortsatte sin sejlads. De pårørende i land blev informeret
  • 20.56. Forsvaret modtog anmeldelse om observation af en jolle med bunden i vejret, der drev ud for Lemvig. Thyborøn Redningsstation blev sendt til stedet for at undersøge jollen. Der var ingen tegn på, at en søulykke havde fundet sted.

 

Andre maritime assistancer

  • 11.31. En sejlbåd meldte, at den var sejlet på grund syd af Agersø. Omø havn sejlede ud med en jolle og hjalp båden fri. Sejlbåden fortsatte for egen kraft.
  • 17.06. Et sejlskib meldte om grundstødning ved Tunø Røn. Dansk Søredningsselskab Juelsminde gik til assistance, men sejlskibet kom pludselig fri ved egen hjælp. Sejlskibet fortsatte for egen kraft til Tunø.
  • 17.50. Hanstholm Redningsstation assisterer en coaster med problemer ind til Hanstholm havn.

 

Olieobservationer/Indsættelser af miljøberedskabet

  • 08.23. Satellitbilleder viste mulige olieforureninger tæt på tre installationer i Nordsøen. Et miljøfly blev sendt ud for at undersøge, om der var tale om olie
  • 15.38. Et tysk miljøfly observerede mulig olie ved en installation i Nordsøen. Dansk Undergrund Consortiums kontrolenhed blev forespurgt om status ved platform.