Eftersøgning og redning

20. maj

  • 10.03. Politiet og beredskabet blev indsat efter melding om observation af en person i vandet i Limfjorden. Myndighederne bjærgede en afdød person. 
  • 23.54. Redningsbåde fra Esbjerg og Sønder Ho samt  en redningshelikopter blev indsat ved melding om, at person befandt sig i vandet i Vadehavet. Personen blev samlet op af redningshelikopteren. 

21. maj

  • 20.33. Redningshelikopteren fra Roskilde, patruljefartøjet Diana, Marinehjemmeværnsfartøjerne Aldebaran og Gemini samt politi og beredskabet blev sendt til Nyborg efter melding om, at der muligvis befandt sig en person i vandet. Efter ca. en times eftersøgning blev det vurderet, at der ikke var sket en søulykke og eftersøgningen blev indstillet. 

22. maj

  • 08.49. En fiskekutter med 24 personer ombord meldte om røgudvikling fem sømil fra Hirtshals. Hirtshals redningsstation sejlede til undsætning og bugserede fiskekutteren til land. 
  • 15.50. En patient blev evakueret fra et skib i Nordsøen. 
  • 18.52. En lodsbåd bjærgede en drivende gummibåd ved Fredericia. 

 

 

Andre maritime assistancer

20. maj

  • 11.01. Dansk Søredningsselskab Rudkøbing sejlede til assistance for en stor tysk sejlbåd, der havde motorstop nord for Rudkøbing. Redningsmandskabet fik afhjulpet sejlbådens motorproblemer. 

21. maj

  • 16.12. Dansk Søredningsselskab Barsø bugserede en motorsejler med motorstop ind til Barsø.
  • 19.30. Dansk Søredningsselskab Juelsminde bugserede en sejler med motorstop nord for Bogens ind. 
  • 21.15. Dansk Søredningsselskab Løgstør sejlede til undsætning for en motorsejler med motorstop i Limfjorden. Sejleren nåede ind, inden redningsbåden kom frem. 

22. maj

  • 12.33. Dansk Søredningsselskab Assens sejlede til assistance for en motorbåd med problemer med roret ved Helnæs. 
  • 12.46. Dykkerskibet Søløven hjalp med sin gummibåd en motorbåd med motorstop ud for Hasle. Sejleren blev bugseret i havn.  
  • 17.40. Dansk Søredningsselskab Køge assisterede en motorsejler med motorstop ud for Avedøre Holme. 
  • 20.37. Hirtshals Redningsstation sejlede til assistance for en fiskekutter, der havde fået grej i skruen. Kutteren blev hjulpet i havn. 

 

Olieobservationer/indsættelser af miljøberedskabet

20. maj

  • 11.43. Et miljøfly observerede et skib med en stribe efter sig. Ved kontakt til skib og tidligere havn blev det fastslået, at der var tale om en lovlig tankrensning. 

21. maj

  • 19.44. Et satellitbillede viste en mulig forurening ved en platform i Nordsøen. Efter kontakt med platformen og kontrolenheden blev det fastslået, at der var tale om produktionsvand. 
  • 19.45. Et satellitbillede viste et skib med en formodet oliestribe efter sig. Der blev taget kontakt til skibet, som var i færd med tankrensning. Sagen blev sendt videre til Søfartsstyrelsen. 
  • 19.47. Satellitbilleder viste formodede oliepletter på tre positioner i Nordsøen. Der blev ikke fundet olie på nogle af positionerne. 

22. maj

  • 15.28. En akutlægehelikopter meldte om en mulig olieforekomst ved Grenå. En lodsbåd undersøgte området uden at finde tegn på olie.