Eftersøgning og redning

  • 11.51. En redningshelikopter og det lokale beredskab blev indsat i en eftersøgningsoperation efter observation af en tom motorbåd med motoren tændt. Ejeren ankom til båden. Der var ikke tegn på en ulykke. 

 

Maritime assistancer

  • 15.35. Dansk Søredningsselskab København sejlede til undsætning for en jolle med motorstop i Øresund. Redningsfartøjet slæbte jollen til Skovshoved. 

 

Støtte til det civile samfund

  • 102 frivillige fra Landsdelsregion Vest og 84 frivillige fra Landsdelsregion Øst har i perioden fra den 30. maj - 6. juni været indsat til støtte for det civile samfund ved 16 indsættelser. Opgaverne har primært omhandlet færdselsregulering. 

 

Ammunitionsrydning

  • Ammunitionsrydderne har i perioden fra den 30. maj - 6. juni været indsat til støtte for politiet i 10 tilfælde. I yderligere syv tilfælde har vagthavende ammunitionsrydder ydet rådgivning til politiet.