Eftersøgning og redning

  • 16.15. En redningshelikopter og skibe fra kystredningen, Dansk Søredningsselskab, Marinehjemmeværnet og det lokale beredskab gennemsøgte området ud for Nivå efter melding om observation af en drivende kajak. Der blev ikke fundet tegn på, at der var sket en ulykke.
  • 22.02. Redningshelikopteren fra Aalborg, et fartøj fra Marinehjemmeværnet og en båd fra beredskabet blev indsat i eftersøgning, da en sejler i en motorjolle blev meldt udeblevet. Den savnede blev fundet i god behold. 

Ambulanceflyvninger

  • 18.16. En patient blev overført med helikopter fra Skejby til Rigshospitalet. 

Andre maritime assistancer

  • 22.28. Østerby Redningsstation sejlede til assistance for en fiskekutter, der havde motorproblemer nord for Læsø. Redningsfartøjet slæbte kutteren til Østerby.