Eftersøgning og redning

  • 09.55. En helikopter evakuerede en patient fra et skib 100 sømil ud for Esbjerg.
  • 13.00. En helikopter og flere fartøjer deltog i eftersøgningen af en savnet person ved Vallensbæk. Efsersøgningen blev afblæst, da området var gennemsøgt. 
  • 16.25. Hvide Sande Redningsstation assisterede to personer, der var i nød under en svømmetur. Svømmerne kom ind til land og blev overført til en ambulance. 
  • 17.41. Forsvarets Redningscenter modtog melding om, at en person var i færd med at svømme over Horsejs Fjord. Svømmeren vendt om under vejs og blev taget op af en civil båd. 
  • 19.31. Det lokale beredskab sejlede til undsætning for en båd, der sad fast under Aggersundbroen.
  • En helikopter fra Beredskab Danmark deltog i eftersøgningen af en savnet person ved Tikøb. Politiet fandt den savnede omkommet. 

9. august

  • 07.42. Klintholm Redningsstation og det lokale beredskab blev indsat ved melding om, at en båd var kæntret i Storstrømmen. Der blev ikke konstateret tegn på, at der var sket en ulykke. 

Maritime assistancer

  • 15.12. Dansk Søredningsselskab Faaborg bugserede en motorbåd, der havde fået motorstop ved Skrams Flak. 
  • 15.15. Grenaa Redningsstation sejlede til assistance for en ombygget fiskekutter, der havde haft en grundberøring og havde fået en skade på skruen ved Vejrø. Redningsfartøjet bugserede kutteren i havn.

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

  • 09.31. Et fly meldte om en mulig olieforurening en sømil øst for Hals. Maritime Assistance Service sendte et patruljefartøj mod positionen. Skibet kunne ikke se tegn på forurening. Flyet meldte senere tilbage, at det heller ikke kunne se tegn på forurening længere. 
  • 10.59. Et dansk miljøfly observerede udledning af fiskerester fra et fiskefartøj. Udledningen skete uden for 12 sømiles grænsen og var derfor lovlig.