Eftersøgning og redning

15. marts

  • 13.05. En patient blev evakueret med helikopter fra en platform i Nordsøen. 
  • 18.05. En patient blev evakueret med helikopter fra et passagerskib ud for Korsør.

16. marts

  • 06.52. En patient blev evakueret med helikopter fra en platform i Nordsøen. 
  • 20.00. Enheder fra beredskabet blev indsat efter melding om observation af en mulig nødraket ved Storstrømmen. Der blev ikke konstateret tegn på en søulykke. 
  • En helikopter deltog i eftersøgningen af en savnet borger ved Bredebro. 

17. marts

  • 08.44. En helikopter deltog igen i eftersøgningen af en savnet borger ved Bredebro. Den savnede blev ikke fundet.
  • 14.53. Forsvaret støttede politiet ved eftersøgning af en savnet person ved Møns Klint. 
  • Inspektionsskibet Hvidbjørnen blev sammen med et fartøj fra Grønlands Politi indsat, da en fisketrawler kaldte MAYDAY 14 sømil sydvest for Sisimiut. Også en redningshelikopter fra Air Greenland blev indsat. Besætningen på 10 personer fra fisketrawleren forlod skibet i redningsflåder/gummibåde og trawleren sank. Besætningen blev samlet op af politikutteren Ilik og sejlet til Sisimiut. Alle var i god behold. Inspektionsskibet Hvidbjørnen forblev i området til oprydning og overvågning af eventuel forurening af havmiljøet.

 

Støtte til politiet

17. marts

  • Et fly fra Flyverhjemmeværnet støttede politiet ved en politiforretning ved Sjællands Odde.