Eftersøgning og redning

  • 15.13 fik Arktisk Kommando et MAYDAY-kald fra et tysk indregistreret fly, på vej fra Canada til Narsarsuaq i Sydgrønland. Besætningen på Challenger flyet fandt hurtigt frem til flyets position og fløj til stedet, hvor det var nødlandet. I havet syd for Qaqortoq var de to piloter kommet i redningsflåden, og inden for meget kort tid kunne de to piloter vinke til Challenger flyet, som overfløj positionen og forblev i området. Inspektionsskibet TRITON havde forinden sat kursen mod redningsflåden og fik inden for blot 30 minutter reddet de to personer op i TRITONs gummibåd (RHIB).

 

Maritime assistancer

  • 09.26 Sejlbåd gik på grund ved Gedser, men kom fri ved egen hjælp
  • 09.48 Sejlbåd gik på grund ved Anholt. Anholt redningsstation fik hjulpet de ombordværende sejlere i land men efterlod sejlbåden. 
  • 13.00 Båd ved Karrebæksminde fik motorstop og blev efterfølgende assisteret i havn af Dansk Søredningsselskab Vordingborg