Eftersøgning og redning

  • Arktisk Kommando indsatte en redningshelikopter fra Air Greenland efter at to både med i alt ni personer var stødt på is i Diskobugten. De nødstedte havde søgt tilflugt på isen. De ni personer blev fløjet til Ilulissat.
  • Et redningsfartøj fra inspektionsskibet Ejnar Mikkelsen blev indsat i forbindelse med en personredning ved Nuuk. Den nødstedte blev samlet op af en civil jolle. Redningsfartøjet eskorterede jollen i havn.  

Maritime assistancer

  • 22.53. Et fartøj fra Thyborøn Redningsstation sejlede til assistance for en fiskekutter, der havde fået grej i skruen. Redningsfartøjet assisterede kutteren i havn. 

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

  • 07.55. Et satellitbillede viste en mulig olieforurening 14 sømil sydvest for Esbjerg. Det var ikke muligt at udpege en mulig udleder. Et tysk miljøfly var senere over positionen og meldte, at der var tale om fiskeolie.