Eftersøgning og redning

13. maj

  • 12.37: Esbjerg Redningsstation inspicerede og bjærgede en jolle, der drev ved Fanø. Der blev ikke konstateret tegn på en søulykke.
  • Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen, en helikopter fra Air Greenland og Royal Arctic Line-skibet Tukuma blev indsat i en redningsaktion, efter at et sejlskib syd for Grønland meldte, at det var fanget i isen og sank. Alle seks ombordværende blev reddet af Tukuma.

14. maj

  • 11.28: Forsvarets Redningscenter blev kontaktet med henblik på evakuering af en patient fra et dansk skib i hollandsk område. Redningscentret i Den Helder håndterede evakueringen.
  • 13.04: Beredskabet i Assens og redningshelikopteren fra Skrydstrup blev indsat, efter at en jolle med to personer ombord kæntrede i Helnæs Bugt. De nødstedte blev reddet.
  • 18.30: Forsvarets Redningscenter blev kontaktet med henblik på evakuering af en patient fra et dansk skib ved Kap Verde. Redningscentret i Cabo Verde håndterede evakueringen.
  • 22.00: Esbjerg Redningsstation blev indsat efter observation af muligt nødblus ved Fanø. Der blev ikke konstateret tegn på en søulykke.

15. maj

  • 22.27: Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra en svensk færge i Storebælt. Patienten blev overført til Rigshospitalet.

16. maj

  • 13.49: Redningshelikopteren fra Skrydstrup evakuerede en patient fra et passagerskib i Nordsøen. Patienten blev overført til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

17. maj

  • 05.01: Redningshelikopteren fra Aalborg, et redningsfartøj fra Skagen Redningsstation, en lodsbåd og civile fartøjer blev indsat i en redningsaktion, efter at en sejlbåd med fire personer ombord sank nord for Skagen. Redningshelikopteren samlede de fire besætningsmedlemmer op fra en gummibåd.
  • 13.54: Enheder fra redningsberedskabet blev aktiveret, efter at to dykkere blev meldt savnet fra et dykkerskib i Øresund. Anmelderen fandt selv de savnede. Der var ikke sket en ulykke.

Maritime assistancer

13. maj

  • 11.19: Hirtshals Redningsstation assisterede en fiskekutter med styresvigt ud for Hirtshals.
  • 19.28: Skagen Redningsstation assisterede en svensk båd med lækage inden for molerne i Skagen Havn.

14. maj

  • 11.52: Skagen Redningsstation assisterede en norsk sejlbåd med motorstop øst for Skagen.
  • 12.39: Skagen Redningsstation assisterede en norsk sejlbåd med motorstop ved Skagen Havn.

15. maj

  • 10.40: Dansk Søredningsselskab Faaborg assisterede en tysk sejlbåd med knækket mast mellem Als og Ærø.
  • 15.58: Dansk Søredningsselskab Helsingør assisterede en tysk sejlbåd, der var grundstødt ved Sandholm.

16. maj

  • 00.10: Dansk Søredningsselskab Faxe Ladeplads assisterede en motorbåd, der var grundstødt syd for Rødvig.
  • 18.15: Grenaa Redningsstation assisterede en motorbåd med motorstop ved Grenaa Lystbådehavn.
  • 18.49: Dansk Søredningsselskab Juelsminde assisterede en båd med motorstop i Vejle Fjord.

17. maj

  • 12.17: Marinehjemmeværnsfartøjet Aries assisterede en båd med motorstop i Karrebæksminde Bugt.
  • 14.44: Dansk Søredningsselskab Faxe Ladeplads assisterede en båd, der var grundstødt ved Nyord.

Ambulanceflyvninger

14. maj

  • 19.04: En patient blev overført fra Aalborg Universitetshospital til Rigshospitalet.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

13. maj

  • 08.35: Satellitbilleder viste mulige udledninger ved flere produktionsfaciliteter og andre positioner i Nordsøen.
  • 09.26: Maritime Assistance Service modtog anmeldelse om en olieforurening 10 sømil øst for Skagen. Marinehjemmeværnsfartøjet Apollo og et dansk havmiljøfly blev dirigeret til området. Enhederne bekræftede forekomst af en tynd oliefilm.
  • 12.18: Et tysk havmiljøfly meldte om observation af en udledning fra et skib i dansk økonomisk zone. Maritime Assistance Service kontaktede skibet. Der var tale om lovlig tankrensning.
  • 22.11: Et satellitbillede viste en mulig forurening 17 sømil vest for Oksbøl.

14. maj

  • 11.57: Maritime Assistance Service modtog indberetning om et spild fra en havvindmøllepark.
  • 19.49: Et skib kolliderede med kajen i Odense Havn. Skibet er tilbageholdt med henblik på yderligere undersøgelser.
  • 20.15: Et skib blev påsejlet i Lindø Havn. Skibet er tilbageholdt med henblik på yderligere undersøgelser.

17. maj

  • 20.03: Satellitbilleder viste mulige spild ved en række produktionsfaciliteter i Nordsøen.

Forsvarets støtte til politiet

  • Forsvaret støtter politiet med bevogtningsopgaver i Københavnsområdet.

Landsdelsregionernes støtte til politiet og det civile samfund

  • Frivillige fra Hjemmeværnet støtter politiet med grænsebevogtning under landsdelsregionernes kommando.
  • I perioden 5.-12. maj har frivillige fra Hjemmeværnet været indsat til støtte for politiet i 14 tilfælde.

Ammunitionsrydning

  • Ammunitionsrydderne har i perioden 5.-12.  maj været indsat til støtte for politiet i fire tilfælde. I yderligere 12 tilfælde har den vagthavende ammunitionsrydder ydet rådgivning til politiet.