Eftersøgning og redning

16. oktober

  • 17.27: Hvide Sande Redningsstation bjærgede to personer, der var kæntret med en jolle i Ringkøbing Fjord.

17. oktober

  • 00.25: Redningshelikopteren fra Aalborg evakuerede en patient fra et handelsskib i Nordsøen.
  • 12.42: Hvide Sande Redningsstation blev indsat, efter at en surfer var meldt i nød i Ringkøbing Fjord. Surferen kom selv i land.
  • En helikopter fra Beredskab Danmark deltog i eftersøgningen af en savnet borger ved Vejle.
  • 21.02: Forsvarets Redningscenter blev kontaktet med henblik på evakuering af en patient fra et dansk skib i tysk farvand. Evakueringen blev gennemført af en tysk helikopter.

18. oktober

  • 13.08: Redningshelikopteren fra Skrydstrup blev indsat ved Vejlefjordbroen, efter at der var meldt om en person i fare.
  • 14.25: Redningshelikopteren fra Aalborg blev indsat til støtte for det norske redningscenter, efter at en dansk fiskekutter var brudt i brand i norsk farvand i Skagerrak. Fire personer blev reddet i land.

Maritime assistancer

16. oktober

  • 12.17: Hvide Sande Redningsstation assisterede en jolle med motorstop i Ringkøbing Fjord.
  • Inspektionsfartøjet Lauge Koch assisterede et mindre fiskefartøj, der havde mistet strømmen ved Færøerne. Skibet kunne efter assistancen fortsætte for egen kraft.

17. oktober

  • 11.45: Dansk Søredningsselskab Juelsminde assisterede en speedbåd med motorstop i Vejle Fjord.
  • 12.36: Dansk Søredningsselskab Kerteminde assisterede en motorbåd med motorstop i Sejerø Bugt.
  • 21.50: Dansk Søredningsselskab Lynetten assisterede en motorbåd med motorstop i Københavns Havn.

18. oktober

  • 08.16: Gedser Redningsstation assisterede en tysk sejlbåd, der var grundstødt ved Gedser.
  • 09.53: Hirtshals Redningsstation assisterede et passagerskib i Skagerrak.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

16. oktober

  • 08.40: Et satellitbillede viste en mulig udledning fra en platform i Nordsøen. Operatøren og Beredskabsstyrelsen blev informeret.
  • 09.29: Et skib meldte om spild af dieselolie i forbindelse med en intern overflytning af brændstof i Nordsøen.
  • 21.19: En platform i Nordsøen observerede en mulig forurening. Operatøren undersøgte sagen, og Beredskabsstyrelsen blev informeret.