Eftersøgning og redning

  • 06.19: Rønne Redningsstation assisterede som en nødforebyggende foranstaltning en sejlbåd, der drev ud i havnehullet i Rønne Havn.
  • 11.13: Et skib nordvest for Sjællands Odde meldte, at en person ombord udviste mulige symptomer på dykkersyge. Det blev besluttet, at skibet skulle sejle til Grenaa for at overdrage patienten til videre transport til sygehus.
  • 12.50: Beredskabet blev alarmeret, efter at en person i en gummibåd signalerede nød ved Fynshoved. Der blev ikke konstateret tegn på en ulykke.
  • 20.02: Redningshelikopteren fra Aalborg og beredskabet i Knebel gennemførte en eftersøgning i Begtrup Vig efter observation af fire nødraketter. Der blev ikke konstateret tegn på en ulykke.

Ambulanceflyvninger

  • 11.57: En helikopter blev indsat til overførsel af en patient fra Rødby. Opgaven blev aflyst.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

  • 08.15: Et satellitbillede viste en mulig forurening 22 sømil nordvest for Hirtshals. Maritime Assistance Service kontaktede en potentiel udleder. Skibet oplyste, at det havde udledt spildevand og madrester.
  • 08.15: Satellitbilleder viste mulige forureninger 19 sømil vest for Bovbjerg og 21 sømil nordvest for Hirtshals.
  • 15.47: Maritime Assistance Service modtog en melding om en lækage fra en utæt hydraulikslange på et skib.