Eftersøgning og redning

  • 04.36: Forsvarets Redningscenter modtog anmodning om evakuering af en patient fra et dansk fartøj i tysk farvand. Opgaven blev overdraget til det tyske redningscenter i Bremen, som gennemførte evakueringen. (Hændelsen er også omtalt i døgnrapporten den 23. april).
  • 18.41: Redningshelikopteren fra Roskilde og et fartøj fra Dansk Søredningsselskab Vordingborg blev indsat ved en hændelse på Storstrømsbroen på baggrund af bekymring for en person i fare. Hændelsen blev håndteret af politiet.

Ambulanceflyvninger

  • 06.00: Redningshelikopter blev indsat i forbindelse med en togulykke nær Hillerød. Ti patienter blev fløjet til Rigshospitalet.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

  • 07.43: Et skib stødte på grund ved indsejlingen til Grønsund. Skibet er tilbageholdt af myndighederne med henblik på nærmere undersøgelse.