Eftersøgning og redning

26. juni

  • 19.59: Gedser Redningsstation assisterede som en nødforebyggende indsats en båd med motorstop i Guldborgsund.
  • 20.15: Hirtshals Redningsstation assisterede som en nødforebyggende indsats en motorbåd med motorstop nordøst for Hirtshals.
  • 21.44: Redningshelikopteren fra Roskilde, Dansk Søredningsselskab Helsingør og det lokale beredskab gennemførte en eftersøgning efter fund af et paddleboard nær Hellebæk. Der blev ikke konstateret tegn på en ulykke.

27. juni

  • 11.00: En redningshelikopter deltog i eftersøgningen af en savnet person, efter at en kran væltede ved Aabenraa.
  • 11.29: En redningshelikopter evakuerede en patient fra et skib i Nordsøen.
  • 11.55: Redningsberedskabet blev aktiveret, efter at et barn blev meldt savnet ved Ishøj. Barnet blev fundet i god behold.
  • 13.36: En svømmer blev meldt i mulig nød ved Moesgaard. Svømmeren kom selv i land.
  • 14.37: En kitesurfer blev meldt i nød ved Løkken. Kitesurferen kom selv i land.
  • 14.52: En redningshelikopter evakuerede en patient fra et skib ud for Langeland.
  • 14.57: Forsvarets Redningscenter modtog melding om, at en sejlbåd med to personer var kæntret ved Egernsund. Sejlerne kom selv i land.
  • 15.17: Det lokale beredskab bjærgede en båd med fire personer, der var i nød ved Egernsund.
  • 16.21: To personer på paddleboards blev meldt i nød ved Hasmark Strand. De blev bjærget af en lokal båd.
  • 16.46: To personer på en vandscooter blev meldt udeblevet i Odense Fjord. De blev lokaliseret af beredskabet og assisteret i havn.
  • 18.20: Beredskabet blev indsat efter observation af et drivende badedyr syd for Grenaa. Der blev ikke lokaliseret personer i nød.
  • En helikopter fra Beredskab Danmark deltog i eftersøgningen af en savnet person på Sydfyn. Den savnede blev fundet i god behold af politiet.
  • Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen assisterede et polsk fartøj med motorproblemer ved Sydgrønland. Fartøjet blev eskorteret til Nanortalik.

28. juni

  • 14.02: Beredskabet blev indsat efter observation af et drivende badedyr ved Marielyst. Der blev ikke lokaliseret personer i nød.
  • 14.22: Sønderborg Brand og Redning blev indsat, da en sejlbåd kæntrede ved Vemmingbund. De nødstedte blev bjærget af civile både og overdraget til beredskabet.
  • 19.39: Redningshelikopteren fra Roskilde og det lokale beredskab blev indsat, da et barn blev meldt savnet på Stilling Strand. Barnet blev fundet i god behold.
  • 19.58: Redningshelikopteren fra Roskilde og det lokale beredskab blev indsat, da et barn blev meldt savnet på stranden ved Gentofte. Barnet blev fundet i god behold.
  • 21.45: Redningshelikopteren fra Roskilde evakuerede en patient fra et passagerskib i Øresund.

Maritime assistancer

26. juni

  • 07.07: Anholt Redningsstation assisterede en sejlbåd, der var grundstødt syd for Anholt.
  • 17.28: Dansk Søredningsselskab Helsingør assisterede en sejlbåd, der var grundstødt ved Snekkersten.
  • 20.02: Dansk Søredningsselskab Faxe Ladeplads assisterede en sejlbåd, der var grundstødt nord for Bønsvig.
  • 22.26: Nørre Vorupør Redningsstation assisterede en sejlbåd med motorstop ved Stenbjerg.
  • 23.08: Sæby Redningsstation sejlede til assistance for en motorbåd med motorstop i Ålbæk Bugt. De nødstedte fik selv gang i motoren.

27. juni

  • 08.26: Dansk Søredningsselskab Faxe Ladeplads assisterede en motorbåd, der var grundstødt i Bøgestrømmen.
  • 12.47: En sejlbåd meldte om grundstødning i Limfjorden. Båden blev trukket fri af en lokal ressourceperson.
  • 14.25: Dansk Søredningsselskab Vordingborg assisterede en sejlbåd, der var grundstødt ved Lindholm.
  • 15.44: Flere både meldte om grundstødning ved Dyvig. Andre civile både ydede assistance.
  • 15.56: En sejlbåd meldte om grundstødning ved Stegsvig. Sejlerne ville selv rekvirere en kran.
  • 17.55: En båd meldte om grundstødning ved Juelsminde. Sejlerne ville selv rekvirere en kran.
  • 18.25: Marinehjemmeværnsfartøjet Lyra assisterede en båd med motorstop ved Samsø.
  • 18.28: En båd meldte om motorstop ved Endelave. Sejleren fik selv gang i motoren.
  • 18.42: Marinehjemmeværnsfartøjet Andromeda assisterede en båd med motorstop ved Æbelø.

28. juni

  • 00.27: Dansk Søredningsselskab Faxe Ladeplads assisterede en jolle med motorstop ved Rødvig.
  • 10.45: Nexø Redningsstation assisterede en sejlbåd med motorstop ved Nexø.
  • 17.12: Hirtshals Redningsstation assisterede en fiskekutter med motorstop ved Hirtshals.

Olieobservationer / indsættelse af miljøberedskabet

26. juni

  • Et satellitbillede viste en mulig forurening 22 sømil nord-nordvest for Hirtshals. En nærmere undersøgelse viste, at der var tale om et naturligt fænomen.