Forsvarets Mediearkiv

Forsvarets Mediearkiv indsamler løbende fotos og video fra Forsvarets aktiviteter. Det gælder både aktuelt og historisk materiale, som medarbejdere og frivillige registrerer og organiserer, så det er gemt for eftertiden og kan bidrage til formidling af historier om Forsvaret.

Forsvarets Mediearkiv rummer også en omfattende samling af levende billeder, som strækker sig fra tiden før Første Verdenskrig til aktuelle optagelser med droner. Den består både af digitaliseret og analogt materiale. Det meste af samlingen er registeret i Forsvarets Mediearkiv.

Forsvarets Mediearkiv er først og fremmest et arkiv for materialer, der er optaget af forsvarets ansatte, men der er også tradition for at tidligere ansatte eller deres pårørende indleverer fotos og video/filmoptagelser til Forsvarets Mediearkiv.

En af de personer, der har leveret mange fotos til Forsvarets Mediearkiv, er officeren Knud Leander Hansen (1926-2019). Der er både billeder fra hans hjemlige tjeneste og fra hans tre udsendelser til Cypern. Dette foto er fra 1966, hvor han er ved sit skrivebord i UNFICYPs hovedkvarter. Foto fra Knud Leander Hansens fotosamling.

Samlingen

Arkivets samling består af tre hovedgrupper af materialer. Stillbilleder, lydoptagelser og film.

Stillbilleder kan eksempelvis være digitale fotos i forskellige formater, papirfotos, negativer, positiver, dias eller glaspladenegativer.

Forsvarets Mediearkivs stillfotos kommer oprindeligt fra forskellige myndigheders samlinger. Der er bl.a. fotos fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, Forsvarets Mediecenter, Forsvarets Bibliotek (herunder Marinens Bibliotek) og Flyhistorisk Samling. Det er en omfattende samling på over 250.000 digitaliserede og registrerede billeder. Søværnets og Flyvevåbnets historie er bedre dækket end Hærens historie i fotosamlingen, hvilket skyldes, at mange regimenter har deres egne arkiver og samlinger. Der er generelle billeder fra de vigtigste begivenheder i Forsvarets historie, men man skal ikke forvente, at kunne finde fotos af en slægtning, som har aftjent sin værnepligt på et eller andet tjenestested. I enkelte tilfælde kan man være heldig, men generelt er fotosamlingen ikke detaljeret nok til brug for slægtshistoriske formål.

Forsvarets Mediearkiv har desuden mange fotos, der endnu ikke er tilføjet til den digitale samling.

Løbende udvides samlingen med aktuelle billeder fra Forsvaret, som uploades af journalister, fotografer og andre medarbejdere i Forsvaret. Også den historiske del af fotosamlingen vokser løbende, efterhånden som medarbejdere i Forsvarets Mediearkiv og frivillige får tilføjet dem. Forsvarets Mediearkiv modtager løbende nyt arkivmateriale. Det kommer eksempelvis fra myndigheder, som overdrager deres arkiv til Forsvarets mediearkiv eller fra tidligere medarbejdere eller deres slægtninge, der giver fotos eller video fra deres tid i Forsvaret til Forsvarets Mediearkiv.

Lyd og levende billeder

Lyd kan eksempelvis være fra digitaliserede optagelser i forskellige formater, kassettebånd, DAT-bånd og spolebånd.

Film kommer i et hav af formater fra de mange forskellige digitale typer af filer til eksempelvis 35mm, 16mm, 8mm, og en lang række båndformater, såsom u-matic, vhs, S-vhs, dv, mini-dv og dvc-pro.

Indholdet kan deles i to grupper: Råmaterialer og færdige produktioner. Råmaterialerne er uredigerede optagelser, som gerne ligger til grund for de færdige produktioner, men det kan lige så vel være optagelser, der aldrig har indgået i en senere produktion. Dette siger i sig selv intet om optagelsens kvalitet. De færdige produktioner består af både dokumentarfilm og spillefilm.

Her kan du få indtryk af hvad Forsvarets Mediearkiv indeholder:

Indsamling af arkivalier

Forsvarets Mediearkiv påbegyndte systematisk indsamling, registrering og digitalisering af medier i 2013.

Forsvarets audiovisuelle materiale har historisk set været spredt på mange lokationer hos de tre værn, skoler, historiske foreninger og andre samlinger.

Samlingen gik fra at have omkring 20.000 AV-materialer til at omfatte 150.000 enheder. Det samme gælder fotosamlingen, der i 2013 var på omkring 300.000 billeder til i 2025 at være på 1,5 million. Der er i den periode blevet overdraget samlinger fra omkring 20 museer/arkiver og 30 privatpersoner.

Digitalisering

Når der er blevet udvalgt analoge materialer til digitalisering, har det væsentligste kriterie været, om det har relevans for danske forhold, især Danmarks Totalforsvar og danske sikkerhedsforhold. Der er også blevet lagt væk på, om produktionen har været dansk eller udenlandsk, men dog berørt danske forhold. Det er blevet undersøgt om andre arkiver har materialet og om de allerede har digitaliseret deres. Samt om kvaliteten af Forsvarets Mediearkivs er bedre eller ringere. Det digitaliserede indbefatter også hverdagsliv og festdage; fine besøg af VIP eller fejring af 40 år i forsvaret for en ansat; oplæring i at bruge en M50 eller udviklingen af en feltration. Det er et meget bredt spænd, der er blevet gabt over, men til gengæld vil man ikke kun få højtstående officerer at se, men også rekrutter, menige og civile. Forsvarets Mediearkiv har tilgodeset alle i forsvaret, når der er blevet udvalgt materialer til digitalisering, men når det så er sagt, så er der en person, som arkivet har digitaliseret mere med end nogen anden: HM Dronning Margrethe II.

Kassation

Kassation! Et hvert arkiv må nødvendigvis også kassere materialer. Forsvarets Mediearkiv er ingen undtagelse. Det har ofte drejet sig om kopier ud over de tre som opbevares i arkivet. Tappede ting fra TV. Udenlandske ting uden relevans. Ødelagte materialer, der ikke kan reddes. Hvis der skal sættes tal på, så lad os sige at 50% er blevet kasseret. Når vi er helt færdige med gennemgang, registrering og digitalisering af samlingen, vil der af de resterende 50% være blevet digitaliseret en tredjedel.

1912

Søværnets første egenproducerede film blev lavet i 1912 af kaptajn K.V. Høyer. Filmen hed: Den Danske Marine.

1930’erne

Søværnets Filmudvalg var i 1930’erne ledet af A. Dam. Der blev produceret film gennem Marinestabens Filmafdeling.

Forsvarsministeriets Foredragsudvalg producerede også film.

1940’erne

Folk & Værns Filmafdeling producerede film fra 1938. Da var det Andreas M. Dam, som var altmuligmanden, men da filmafdelingen blev mere etableret, blev Dam, der også var orlogskaptajn, leder. Det var han til sin død i 1943. Hans søn, Ib Dam, lavede allerede da sine første film, dog ikke for Forsvaret. Efterfølgende blev ledelsen overtaget af Steen Steensen.

1946

Efter besættelsen producerede Folk & Værns Filmkontor instruktionsfilm i samarbejde med Krigs- og Marineministeriet. Folk & Værns produktionschef var på dette tidspunkt Jørgen Bagger. Blandt afdelingens instruktører var blandt andet Helge Robbert, Olle Kinch og Jens Henriksen.

I 1946 oprettedes en ny filmkomité i Søværnet. Den var ledet af kommandør Greve og havde kaptajn Steen Steensen som produktionsansvarlig.

1947

I 1947 oprettedes Søværnets Filmtjeneste, som i 1949 ansatte Jørgen-Richard Lund som leder.

1954

I 1954 kom der en nyordning, der betød, at arbejdet med filmproduktion blev overdraget til Forsvarets Krigsmaterielforvaltning, som siden blev til Forsvarets Materielintendantur. Her stod kommandørkaptajn Nyborg Christensen for ansvaret, når der blev produceret nye film for forsvaret.

1974

Hvornår Søværnets ITV-gruppe begyndte, står lidt hen i det uvisse, men i Forsvarets Mediearkivs registrant, står den første produktion registreret i 1974, derfor er dette år valgt. De lå under kommando af Søværnets Eksercerskole. Søværnets ITV-gruppe producerede frem til slutningen af 1980’erne. (ITV står for Interne TV).

1975

De første produktioner, der er bevaret fra Flyvevåbnets Specialgruppe, også kaldet Flyvevåbnets ITV-gruppe, er fra 1975.

1987

Før 1987 lavede man egne videoproduktioner ude hos de enkelte værn, men i 1987 blev der taget beslutning om at det skulle samles under færre hatte. Derfor oprettedes i første omgang Forsvarets Videogruppe, der skulle producere professionel film, video og fotos til alle værn. Lederen var kaptajnløjtnant E.H. Andersen.

I 1987 opstår UUA, som lå under Forsvarets Center for lederskab. Til at begynde med var chefen oberstløjtnant Foght. I UUA danner man Forsvarets Video FILM og Foto (VVF). VVF skal overtage arbejdet for alle værnenes film- og videoproducenter. Således at ansatte overdrages eller fyres i Søværnets ITV-gruppe, Flyvevåbnets ITV-gruppe, Forsvarets Fototjeneste, Flyvevåbnets PU-gruppe og Hærens Undervisningsteknologiske Faggruppe (HUF), som alle nedlægges. Der er dog gammel strøm i ledningerne, så 80’erne ud bliver der fortsat refereret til de nedlagte tjenester. Deres stab af militært ansatte bestod blandt andet af: producerne Svend Hansen (seniorsergent), Teddy Gerberg (oversergent), der begge kom fra Søværnet. Desuden to kameramænd: Pultz og Kierkegaard, samt en tekniker, Schultz, der også alle var militært ansat.

Forsvarets Oplysning- og Velfærdstjeneste

I Forsvarets Oplysning- og Velfærdstjeneste var Preben Dich direktør. FOV lavede færdige radioprogrammer fra 1988. Det blev til cirka 2 om måneden. De blev sendt ud til 70 danske radiostationer og skulle efter sigende være blevet udsendt af 50.

FOV's direktør Preben Dich interviewer H.K.H. Prins Joachim under en øvelse. Foto: Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste

Andre

Hjemmeværnsregion VI og konsulent Winnie Wichmann Jørgensen begyndte at producere 4 magasinprogrammer for Hjemmeværnet om året. De blev kaldt Hjemmeværnets Videoavis.

Søværnets TV- og Videoafdeling.

1992

Forsvarets TV har sin domæne hos Søværnets Eksercerskole i Auderød. Chefen for Forsvarets TV var oberstløjtnant Leif G. Schunck.

Chefen for Forsvarets TV oberstløjtnant Leif G. Schunck. Foto: Forsvaret

1992, juni

Forsvarets TV laver et magasinprogram fra juni 1992. Programmet bliver co-produceret med den københavnske kanal, Kanal 2, men bliver vist over store dele af landet, hvor regionernes tv-stationer er.

Da Forsvaret begyndte at producere magasin-programmer, foregik det i Kanal 2s studier i Skovlunde. Til at begynde med var det et månedsprogram, der co-produceredes mellem Kanal 2 og Forsvarets TV. Bent Bertramsen, der i en årrække havde været vært på DRs TV-avis, blev den første vært. Til at begynde med var der kun en journalist, nemlig Thomas Jerichow fra Forsvarets Oplysning- og Velfærdstjeneste (FOV).

Bent Bertramsen - vært på TV-programmet FLASH. Foto: Forsvaret.

TV2-nyhederne samarbejdede med Forsvarets TV under blandt andet Golfkrigen og krigen på Balkan. Et samarbejde, der indebar, at Forsvarets TVs ansatte rejste med TV2s Niels Brinch til krigszonerne. De indslag, der blev co-produceret, viste TV2-nyhederne som deres egne. Forsvarets TV modtog penge for samarbejdet af TV2.

TV-produktionsapparaterne stammede for store deles vedkommende fra 1972. De rådede selv over U-matic Highband, Betacam og to ENG-hold, og dertil en OB-vogn med tre ældre kameraer. Derfor leverede Kanal 2 og TV2 det professionelle udstyr.

Forsvarets TV indleder i august 1994 et samarbejde med Hjemmeværnet og Bredskabsstyrelsen, der indebærer, at magasinprogrammet FLASH skal indeholde indslag, der vedrører deres ressort.