[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Forsvaret har i 2007 håndteret nogle af de alvorligste opgaver nogensinde. Det har stået over for de største tabstal i nyere tid. Næstkommanderende i den danske Afghanistanstyrke Mads Rahbek er hjemme på et kort visit og giver sit førstehåndsindtryk i studiet.
- I konfrontationslinjen er truslen høj. Vi har en barsk hverdag, hvor vi løser nogle opgaver med de resurser, vi har, siger Mads Rahbek i programmet.
Forsvaret har også stået over for udfordringer på den hjemlige front, hvor manglen på arbejdskraft har været et af de helt store temaer. Derfor satte Forsvaret ind med 66 nye tiltag, der skal gøre hverdagen bedre.
- Men det gøres ikke alene med kaffe og bananer, siger Marinus Nielsen fra Forsvarets Materieltjeneste i forbindelse med tiltagene.
Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen er også gæst i studiet, og programmet bliver traditionen tro afsluttet med forsvarschef Jesper Helsøs nytårshilsen.

Kongehus og frømænd
Det er ikke kun de mere alvorlige emner, som programmet tager op. Årskavalkaden viser også de unikke billeder af den danske Bataljon, der for sidste gang forlader lejren i Irak. Vi ser, når frømændene er i fuld aktion, og soldaten fra Aalborg fighter sig til en podieplads i VM i militærsport i Indien. Vi er også med, når de pårørende tager imod deres kærester, der vender hjem efter måneders tjeneste ude, og da kronprinsesse Mary forlader Rigshospitalet med den lille nye prinsesse på armen.

Året der gik 2007 bliver vist på dk4 den 29. december kl. 19.30.

Genudsendelser:
30. december kl. 10.30
01. januar kl. 15.00
05. januar kl. 23.00
07. januar kl. 09.30
08. januar kl. 02.10
10. januar kl. 07.00
11. januar kl. 21.00
12. januar kl. 04.00