[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Bosnien-Herzegovina blev sidste år medlem af Partnership for Peace, men de har ambitioner at blive et accepteret medlem i NATO-selskabet. Men det kræver visse minimumstandarder, og det gør et uddannelsescenter ledet af danskere – Peace Support Operations Training Center – noget ved. Næsten alle officerer i Bosnien-Herzegovinas væbnede styrker kan nu tage kurser i fredstøttende operationer og NATO, så de bliver klædt på til at kunne indgå i et samarbejde med NATO.
- I begyndelsen af 2008 gennemfører vi også en egentlig uddannelse af deres brigader i, hvorledes officererne planlægger, træner til og gennemfører fredsstøttende operationer, siger Michael Lollesgaard, der er chef for centeret.

Etnisk kludetæppe
Forsvaret i Bosnien-Herzegovina, der blev dannet i 2006, er bevidst sat sammen af både bosniakker, kroatere og serbere. Men dette kludetæppe af forskellige etniske grupper giver problemer.
- Der er så store forskelle i den militære opdragelse, at det er vanskeligt for personellet at tale sammen. Lægges hertil problematikkerne omkring den langsomme forsoningsproces, ja så siger det sig selv, at man nok har noget at arbejde med i enhederne, siger Michael Lollesgaard.
Derfor er det en af de vigtigste opgaver for centeret at forbedre forholdet mellem officererne fra de tre etniske grupper. Centeret har lagt vægt på, at det er bosnierne, der fortæller, hvad de har brug for og ikke omvendt.
- Vi spørger dem om deres behov, og så udvikler vi et program. Det har betydet, at bosnierne har stor lyst til at arbejde med os. Vi patroniserer ikke, understreger Michael Lollesgaard.

Politisk ukorrekt ønske
Centeret sponsoreres af femten partnerlande med Storbritannien og har en dansk chef.Til næste år udløber udstationeringsperionden for de to danske stabsofficerer, der er tilknyttet centeret, og Danmark vil kun stå tilbage med chefposten. Nede i Sarajevo har Michael Lollesgaard et enkelt lille ønske, som måske ikke er så politisk korrekt i Forsvaret for tiden.
- I de her fastholdelsesdage med mangel på officerer er det formentlig ikke god tone at opfordre til et fortsat dansk engagement i form af udstationering til en officer til centeret. Men vi gør faktisk et godt stykke arbejde og det nytter, understreger Michael Lollesgaard.