[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

F-16 fly øver FAC i området omkring Sjællands Odde og Sejerø Bugt, her kan der forekomme støj i forbindelse med at flyene flyver lavt.

Flyvningen forgår:
Onsdag om formiddagen samt fra 13.00 til 14.30.
Torsdag fra kl. 09.30 til 11.00

Formålet med kurset er at træne danske piloter i at arbejde sammen med Forward Air Controllers (FAC), til mulig indsættelse i internationale operationer. En FAC er en soldat på jorden eller i en helikopter, der har til opgave at dirigere egne fly ind til angreb mod fjendtlige mål på jorden. Denne opgave kræver en grundig uddannelse for at give de nødvendige færdigheder for at kunne koordinere operationer mellem fly- og landstyrker.

Danmark har haft FAC udsendt til international tjeneste i Bosnien, Kosovo og Afghanistan.