[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Den engelske 12. Brigade afholdt øvelsen "Kush Dragon", som led i deres forberedelser inden udsendelse til Helmand. Da livgarden senere på året skal samarbejde med denne brigade i Helmandmissionen, var det yderst relevant at sende folk med på øvelsen, så de kunne få et indblik i den engelske måde at gøre tingene på.

"Turen startede en småkold januar morgen på Høvelte Kaserne. Første opgave var at læsse 18 mands rygsække, kampveste og våben ind i to busletter, for derefter at køre på tværs af Danmark for at tage færgen fra Esbjerg til Harwich. Selve sejlturen forløb uden de store begivenheder. Folk blev i deres kahytter, blandt andet fordi der var storm i Nordsøen, med en del vuggen til følge, hvilket betød at enkelte fik bekræftet det rigtige i deres beslutning, da de valgte hæren frem for søværnet...Vi finskytter skulle sammen med nogle stykker mere ud til C Company fra "The Royal Anglians", for at samarbejde med deres snipers, så endelig nærmede grunden til turen sig. Når englænderne afholder MISU, gør de det så realistisk som muligt, så transporten fra Camp Bastion til C Company foregik naturligvis i "Chinook" transporthelikopter, sikret af to stk. "AH-64 Apache Gunships"."
Sådan skriver livgarden på sin hjemmeside.

Læs hele beretningen og se billeder fra øvelsen i England.