[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Københavnere, og besøgende i hovedstaden, havde i weekenden mulighed for at komme ombord på hele ni forskellige af søværnets skibe. Flådefartøjerne lå ved kaj i hovedstaden i anledning af søværnets Danex-øvelse, der finder sted i Østersøen, Kattegat og Skagerrak frem til den 11. september.

Rigtigt mange mennesker benyttede sig af muligheden for at komme ombord på både de store og de lidt mindre skibe. Alene i løbet af den første time havde 326 mennesker besøgt inspektionsskibet Thetis. Her var det ikke mindst skibets helikopter, der tiltrak sig opmærksomhed.

Læs og se mere om flådeøvelsen her og se et indslag fra flådebesøget på Forsvarskanalen.