[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Northern Team Challenge er en adventure race lignende konkurrence, hvor holdene dyster i seks meget forskellige discipliner.
Vandscooterslalom, gummibådsløb med forhindringer og hjernegymnastik, slalomkørsel på et tohjulet apparat, en såkaldt SEGWAY, en samarbejdsopgave med træ og tovværk - det vandrende A, bike and run, 4 mand, to cykler og en 6 km rute og endelig orienteringsløb på den svære måde.
Det hele sluttes med en final, hvor de fem bedste hold mødes i en afgørende syvende disciplin.
Der er 50000 kroner til vinderholdet, 10000 kroner til nr. 2 og et væld af gaver til finaleholdene

Tæt på finalen
Som dagen skrider frem, står det klart, at et af de tre forsvarshold er tæt på finalen.
De klarer sig godt og er i top tre i tre af de seks discipliner. MEN det vandrende A opgaven tager lang tid for forsvarets bedste hold - for lang tid desværre. Den samlede placering
anbringer holdet på den utaknemmelige 6. plads udenfor finalefeltet.
Men markeringen af forsvaret er lykkedes. 6. pladsen er trods alt fornem, selvom holdet
i øjeblikket selvfølgelig var ærgerlig over ikke at nå finalen.


Se et indslag om Northern Team Challange på forsvarskanalen.dk