Forsvaret husker sine faldne

I hverdagen tænker man måske ikke så meget over det. Men tager man på byvandring i København eller køretur i det sønderjyske, befinder man sig midt i historien. Der findes mange hundrede mindesmærker og krigergrave, som markerer, hvor danske soldater i tidens løb er faldet i tjenesten. Og hverken soldaterne eller mindesmærkerne bliver glemt.

Forsvarsministeriets Krigergravtilsyn sikrer vedligeholdelse og pleje af cirka 500 krigergrave og mindesmærker. De fleste af dem er placeret i Danmark og syd for grænsen, men enkelte er placeret længere væk - eksempelvis i Norge, Polen og det østlige Tyskland.

Krigergrave er egentlige gravsteder, mens mindesmærker og -plader markerer, hvor kamphandlinger med tab er fundet sted. De bruges også af enhederne til at mindes deres faldne. Langt størstedelen af monumenterne har forbindelse til Treårskrigen 1848-50, krigen i 1864 og Anden Verdenskrig.

Kransenedlæggelse hvert år
Derfor er der også enkelte datoer, som har særlig betydning. Den 9. april, den 5. maj og den 29. august markerer Forsvaret årligt de faldne under besættelsen med kransenedlæggelse ved en lang række monumenter. Den 25. juli er der ligeledes kransenedlæggelse flere steder, blandt andet ved monumentet ”Den tapre Landsoldat” i Fredericia. Her markeres slaget ved Isted i 1850, hvor den danske hær besejrede den slesvig-holstenske hær. På dansk side kostede sejren 845 faldne.

På flere af landets kaserner er der også mindeplader. Her mindes soldater med tilknytning til de enkelte regimenter - også soldater, som er faldet i internationale operationer med dansk deltagelse. I alt har fire kaserner mindeplader for faldne i international tjeneste. Så langt væk som i Grønland, Kabul og Kroatien finder man også mindeplader for faldne danskere.