[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Hærens basisuddannelse, konstabel, major eller job i det civile. Forsvarets nyudannede bodyguards, eller personbeskyttere, som de selv kalder dem, har vidt forskellig baggrund og spænder aldersmæssigt fra 21 til 50 år.
Fælles for dem er, at de alle har gennemgået Forsvarets protectionteam-uddannelse og nu befinder sig i Irak for at passe på folk fra udenrigsministeriet og den danske ambassadør og hans nærmeste i Bagdad.

Ingen forskel på holdene
- Deres alder betyder intet, så længe de kan klare optagelseskravene. De har alle gennemgået en todages optagelsesprøve, hvor de været igennem en række fysiske og psykiske tests, forklarer den ansvarlige for den praktiske uddannelse af personbeskytterne, som foregår hos Jægerkorpset ved Flyvestation Aalborg.

Jægerkorpset har uddannet protectionteams siden 2003, men hvor det før var frøer, jægere, MP’er og andre enheder i Forsvaret, der blev uddannet til personbeskyttere, er det nu en uddannelse for alle. Den uddannelsesansvarlige er dog ikke bekymret for, om de nye hold kan klare opgaven.
- Vi forventer, at de løser opgaverne akkurat lige så godt som tidligere. Den uddannelse, vi har strikket sammen, gør, at der ikke bliver den store forskel. De nye hold er sammen uafbrudt i16 uger og lærer hinanden utroligt godt at kende. Situationen i Bagdad er stort set den samme: Der er ligeså farligt, som der plejer være, fortæller han.

Ingen søndagstur
For det er en farlig opgave, de nye protectionteams skal løse i Bagdad. De både operere i den relativt sikre grønne zone, og i den såkaldte røde zone, hvor VIP’erne ofte skal til møder, og hvor situationen er usikker.
- Risikoen er relativt stor. De er jo en lille styrke, som kører for sig selv. ”Beskyt og evakuer”, er kodeordene. De lærer selvfølgelig at kæmpe, men det er ikke deres opgave. I princippet er deres opgave snarere at flygte, fortæller den uddannelsesansvarlige, som mener, at de danske protectionteams er unikke i forhold til andre bodyguards.
- Danske soldater er vellidte, fordi vi er gode til at stikke en finger i jorden og måle temperaturen, det sted vi er. For eksempel kører vi ikke aggressivt rundt i store militærkøretøjer. Vi skal ikke provokere de lokale og te os åndssvagt. For så er det ikke sikkert, at det går så godt næste gang, vi kommer kørende ad samme rute, siger han.

16 ugers uddannelse
På baggrund af optagelsesprøven udvælges et antal kursister, som efter 16 ugers udannelse skal forme to teams af ti mand. Uddannelsen er delt op i flere moduler og indeholder bl.a. skydning med pistol og riffel, kørsel, brug af GPS, konditions- og nærkampstræning samt omskoling til en række køretøjer.

En del af kurset foregår i civil påklædning, hvor kursisterne lærer at passe på en VIP. De analyser de forskellige trusler og kortlægger VIP’ens og hans nærmeste pårørendes liv for at imødegå potentielle trusler, og forskellige eskalationstrin trænes. 

Den sidste del af uddannelsen er decideret missionsorienteret, så hver bodyguard bliver uddannet til netop Irak. De træner i den udrustning, påklædning og de køretøjer, som de skal bruge i Bagdad. De lærer udstyr og hinanden bedre at kende, og specialiserer sig, ligesom specialstyrkerne, i f.eks. sanitet, kørsel og brug af GPS.